“Dit mindste åndedrag” af Irene Cao

Dit mindste åndedrag

Titel: Ogni tuo respiro
Forfatter: Irene Cao
Genre: Erotisk roman
Oversætter: Birgitte Grundtvig Huber

Sidetal: 429
Forlag: Pretty Ink Udgivelsesdato: 22. maj 2017

duo 4½

 

 

 

Tak til Pretty Ink for anmeldereksemplaret.

Jeg har indtil videre læst alle de bøger af Irene Cao, som er blevet oversat, så derfor blev jeg også straks nysgerrig, da jeg hørte om ’Dit mindste åndedrag’. En nysgerrighed som viste sig at være lærerig.

streg

Resumé

Bianca er balletdanser og bor sammen med sin noget ældre kæreste Sebastiano tæt på Venedig. Hun besluttede at stoppe sin lovende balletkarriere i London, for at kunne være sammen med ham. En aften falder hele hendes liv fra hinanden, da hun opdager at han er hende utro. Hun har ofret og opgivet så meget for ham, så efter den opdagelse, vil hun bare så langt væk som muligt – og hendes rejse bringer hende til Ibiza.

streg

Anmeldelse

Mine tidligere erfaringer med Irene Caos bøger, har faktisk været lidt blandede. Jeg var ret begejstret for ’Italienske nætter’, mens ’Før og efter dig’ ikke sagde mig nær så meget. Derfor var jeg også lidt spændt på den rejse, som jeg skulle på i ’Dit mindste åndedrag’. En rejse som jeg syntes var lærerig og hyggelig.

Jeg synes faktisk ’Dit mindste åndedrag’ er et rigtig godt bud på en lidt mere voksen sommerbog, da jeg kom rigtig meget i sommerstemning af at læse om Ibiza og den sommer Bianca tilbringer der. Nu kan jeg i hvert fald snart ikke længere vente på at komme på ferie og nyde sommeren både her i Danmark og Italien.

Bianco kommer på noget af en rejse rent udviklingsmæssigt i ’Dit mindste åndedrag’, og det kunne jeg rigtig godt lide. Hun virkede lidt til at være tilfreds med at blive holdt tilbage fra hendes fulde potentiale, mens jeg virkelig ærgrede mig over, så meget hun ville give afkald på for en mand. Jeg kunne ikke undgå at have ondt af hende og samtidig have lyst til at slå hende oveni hovedet, for at hun ikke satser på hendes drøm.

Jeg kan virkelig ikke lide Sebastiano og sådan havde jeg det allerede fra den første beskrivelse af ham. Han er virkelig opblæst og ucharmerende, og derfor gjorde det bare endnu mere ondt, at Bianca havde ødelagt sin chance for succes for ham. Irene Cao har virkelig fået beskrevet ham på en måde, så man med det samme tager afstand fra ham og ikke har lyst til at høre mere på ham.

Der var en del forskelligt sprog indover bogen, og det kunne jeg personligt godt lide, da det gav et afbræk i sætningerne nogle gange. Derudover lærer man mere om Ibiza, og jeg fik virkelig lyst til at tage dertil. Så hvis du er nysgerrig på Ibiza, trænger til en lidt mere voksen sommerbog, så kan jeg helt klart anbefale ’Dit mindste åndedrag’.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code