Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret
Resumé
Feyre kan ikke slippe minderne fra kampen mod den onde elverdronning under bjerget. En ting hun heller ikke har mulighed for at glemme, er aftalen som hun indgik med Rhysand. Hun drages nemlig dybt ind i Rhysands spind af politik, og hvad hun ikke havde ventet, kærlighed. Krigen ulmer og kommer tættere og tættere på Feyre og hendes familie. Skal hun redde sin verden, selvom at det betyder at hun må konfrontere sin skæbne?
Anmeldelse
Efter at jeg blev færdig med ’Et rige af torne og roser’, havde jeg bare virkelig meget lyst til at læse videre i serien. Så det var forfærdeligt, at skulle vente på fortsættelsen i serien. Jeg glædede mig utrolig meget til at komme tilbage til Feyre, Tamlin og faktisk også Rhysand. Jeg var meget spændt på hvordan bogen ville fortsætte, efter kaosset under bjerget, både i forbindelse med forbandelsen som er blevet brudt, men også med Feyre og hendes kærlighedsliv.
Det var jeg især, fordi hende og Tamlin egentlig ikke har kendt hinanden så længe, og hun kæmper virkelig for ham og deres kærlighed under bjerget, og det ændrer dem. Jeg kan godt lide, at man tydeligt kan mærke, at begivenhederne har ændret Feyre på både den gode og dårlig måde. Hun har ændret sig både psykisk og fysisk. Jeg følte, at det blev beskrevet virkelig godt og man kommer ind på Feyre på en anden måde, og jeg følte godt, jeg kunne relatere til hendes tanker i forbindelse med det, som hun gennemgår følelsesmæssigt. En ting som jeg glædede mig meget til at se mere til var Rhysand, og det må man også sige blev indfriet, fordi man kom rigtig godt ind på ham også, og de valg han har skulle stå overfor.
’Et rige af tåge og vrede’ stopper et virkelig spændende sted, som gør at jeg bare må læse videre i serien. Jeg glæder mig meget til at se, hvad der kommer til at ske, og hvordan Feyre kommer til at klare sit nye dilemma. En eneste ting som lige irriterede mig en lille smule ved ’Et rige af tåge og vrede’, var at jeg følte den var lidt langtrukken i midten af bogen. Jeg følte den stod lidt i stampe, især fordi den havde givet mig en masse spænding i starten, og så slutter den også af med en vildt masse spænding og overraskelser til sidst.
For mig er ’Et rige af torne og roser’ helt sikkert blevet en yndlingsserie om feer, og det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har læst den.
Skrevet af Marie Lorentzen