“Evelyn Hugos syv ægtemænd” af Taylor Jenkins Reid

Original titel: The seven husbands of Evelyn Hugo
Forfatter: Taylor Jenkins Reid
Forlag: North Publishing
Genre: Historisk Fiktion
Sider: 440
Oversat af: Simone Ejstrup
Udgivelsesdato: 20. april 2022

 

 

Tak til Forlaget North Publishing for anmeldereksemplaret.

Evelyn Hugos syv Ægtemænd er en bog med flere gode elementer, medrivende drama og spændende twists, men som sprogligt kom langsomt fra start og desværre aldrig helt kom i mål.

streg

Bagsidetekst

Det aldrende Hollywood-ikon Evelyn Hugo fører en notorisk afsondret tilværelse. Men ud af det blå bebuder hun, at hun endelig er parat til at blotlægge alle slibrige detaljer om sit glamourøse og skandaløse liv. Det skal ske i en række interviews med den ukendte journalist Monique Grant. I skuespillerindens overdådige lejlighed på New Yorks Upper East Side lytter hun til Evelyns fortælling om sit legendariske liv, fra karrierens start i 50’ernes Los Angeles til hendes beslutning om at forlade showbusiness i 80’erne – og selvfølgelig om hendes syv ægtemænd, og en stor, forbudt kærlighed, undervejs

streg

Anmeldelse

Evelyn Hugo er en filmstjerne fra Hollywoods guldalder, der har været kendt for sine provokerende roller, sine funklende kjoler, sit uimodståelige udseende, og ikke mindst sine syv turbulente ægteskaber. Evelyn, nu sidst i 70’erne, har trukket sig tilbage fra det offentlige liv – lige indtil hun tilbyder et sidste interview om hele sin livshistorie i ufiltreret version til en ukendt journalist ved navn Monique Grant. Gennem de næste uger hører Monique (og læseren) om Evelyns brud med social arv, hendes hårde start i 50’ernes Hollywood, venskaber, film, og selvfølgelig jagten på kærlighed – og ikke mindst hvordan den intet behøver have med ægteskab at gøre.

Bogens titel får til start læseren til at stille spørgsmålet: ”Hvordan i alverden kan én kvinde være blevet gift syv gange?”, og dette svarer bogen glimrende på; alle ægteskaber opfylder deres eget, unikke behov for narrativet, f.eks. når Evelyn gifter sig med sin medskuespiller for at øge billetsalget. Ikke et eneste ægteskab føltes tvunget fra læserens perspektiv. Handlingen i Evelyns liv, hendes valg og de situationer, hun bliver sat i, er troværdige, trods hvor fjern hendes glamourøse verden med balkjoler af silke og funklende juveler til låns er for den gængse læser.

Trods Hollywoods glamour, skinner bogen ikke sprogligt. Det gamle skriveråd ”show, don’t tell” har Taylor Jenkins Reid desværre ikke inkorporeret nok. F.eks. beskriver Evelyn, hvordan hun opdager sin rå, seksuelle lyst, men læseren får blot dette at vide med enkelte, klichefyldte beskrivelser: ”Jeg havde aldrig før oplevet sådan en ren, fysisk tiltrækning. Jeg havde aldrig før længes så meget efter at blive rørt ved, at det gjorde helt ondt”. Her mangler det kropslige før man er overvist: Bredte varme sig i hendes krop? Kunne hun ikke kontrollere sine fingre, der konstant krøb mod ham? Fik hun stød gennem kroppen hver gang han kom til at røre ved hende? Denne mangel på beskrivelse står klart allerede i de første kapitler, inden Evelyn kommer til Hollywood. Hun kommer fra hårde kår. Men læseren mærker ikke hendes desperation. Evelyn bliver mindre levende for læseren, og det gør, at man kun med hjernen, ikke med hjertet, formår at forstå, hvorfor hun forlader sit hjem som ung. Denne gennemgående mangel på beskrivelse, både inde i Evelyns hoved og i de andre karakterer, gør, at man ikke holder lige så meget med Evelyn, som man ønsker at gøre.

Problemet med sproget påvirker også fortællerstilen. Reid arbejder med to fortællere: Evelyn, der fortæller sin historie, og Monique, i situationerne omkring og mellem interviews. Uden de rige beskrivelser har man til tider svært ved at skelne de to fortælleres sprog fra hinanden, særligt når de oplever voldsomme følelser som panik og vrede. Nogle gange blev det nødvendigt at skimme siden for at finde ud af, hvem der fortæller, hvilket er ærgerligt, når Evelyn i bogens univers har så stor en personlighed.

De sidste 100 sider i bogen er handlingsmæssigt skønne og meget tilfredsstillende at tage del i: De er hjertevarmende og tragiske på én og samme tid. Reid afslutter bogen herligt, hvor man flere gange ikke kan undgå at smile på karakterernes vegne undervejs. Desværre kom den manglende dybde inden i karaktererne igen til at betyde, at potentialet for ren hengivenhed til universet aldrig blev udlevet. Alt i alt er ’Evelyn Hugos syv Ægtemænd’ en fin bog, man kan nyde uden at anstrenge sig, og som opbygger et univers, man aldrig stiller spørgsmålstegn ved. Den perfekte bog til en sommerhustur. Den manglede bare dybde i karaktererne og omgivelserne for at man som læser overgav sig helt.

streg

 

Skrevet af Helena Goldstein Wendelboe


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *