“Fantastiske skabninger og hvor de findes” på Blu-ray

fantastiske skabninger

Original titel: Fantastic Beasts And Where To Find Them
Genre: Action, Adventure, Science Fiction

Spilletid: 2 timer og 13 minutter         Skuespillere: Eddie Redmayne, Dan Fogler og Katherine Waterston
Filmselskab: 20th Century Fox
Udgivelsesdato: 30. marts 2017

DUO stjerner III

Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret.

Jeg måtte simpelthen se ’Fantastiske skabninger og hvor de findes’, da jeg savnede at være tilbage i den troldmandsverden, som man kender fra ’Harry Potter’ verdenen, og at man så samtidig fik en helt ny historie og en anden vinkel, var bare en ekstra bonus i mine øjne.

streg

Resumé

Da der opstår op til flere mystiske ødelæggelser i New Yorks gader i 1926, begynder troldmandssamfundet at frygte, at deres verden skal blive afsløret. Newt Scamander kommer til New York og med sig har han en kuffert – en kuffert der kan ødelægge det godt skjulte troldmandssamfund, og da kufferten ved et uheld bliver åbnet, får han travlt. Han må nu gøre alt hvad han kan, for at indfange det der slap ud af kufferten, og helst inden at menneskerne og troldmandsregeringen opdager det.

streg

Anmeldelse

Jeg havde virkelig høje forventninger til ’Fantastiske skabninger og hvor de findes’ af to årsager. Den første skyldtes alt den opmærksom den havde fået og hvor meget folk havde rost den. Den anden handlede om, at ’Harry Potter’ verdenen er meget dyrebar for mig, og jeg var derfor spændt på at dykke ned i universet igen.

Det var virkelig fedt, at få denne helt nye historie fra troldmandsverdenen, som jo både foregår et andet sted end i ’Harry Potter’, men som også handler om tiden før Harry Potter blev født. Jeg kan godt lide, at der er en god portion humor til stede, og også den måde som væsnerne er sat sammen på. Samtidig så var der simpelthen bare nogle af dem, som bare var virkelig nuttede, hvilket også tilførte noget ekstra til historien, da de også har hver deres specielle egenskab.

Skuespillerholdet er rigtig dygtige og talentfulde og det er faktisk rigtig fedt, at så mange er ”nye” i mine øjne, da jeg ikke lige kan mindes, at have set dem i andre film udover Eddie Redmayne. De spiller godt overfor hinanden og det føles lidt som en familie. Jeg blev utrolig overrasket til sidst i filmen, da jeg ikke lige havde set den drejning.

’Fantastiske skabninger og hvor de findes’ er også utrolig lærerig, da den tager nogle dilemmaer og emner op, som er rigtig vigtige og som faktisk berørte mig ret dybt. Jeg blev en anelse bange undervejs i filmen, fordi den er meget dramatisk, men bragte mig også til tårer og latteranfald. Den fik mere eller mindre gang i hele mit følelsesregister.

Jeg er meget spændt på at se, hvor den næste film tager os med hen, da jeg langt fra er færdig med denne nye troldmandshistorie. Jeg er sikker på, at jeg har flere grineanfald og tårer tilovers til den næste film, som efter sigende skulle komme i biografen i november 2018. Så hvis du er ligeså vild med ’Harry Potter’ som jeg er, og har savnet at være i det univers, så skal du bare få set denne film!

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code