“Gift ved daggry” af Lisa Kleypas

Gift ved daggry

Original titel: Married at dawn
Forfatter: Lisa Kleypas
Serie: Hathaway
Oversat af: Signe Lyng

Genre: Erotisk roman
Sider: 350
Forlag: Pretty Ink
Udgivelsesdato: 15. juni 2017

5,5 DUO

 

 

 

Tak til Pretty Ink for anmeldereksemplaret

Jeg elsker ’Hathaway’ serien. Jeg føler, at jeg er kommet utrolig godt ind på familien og derfor varmer det mig altid i hjertet, når jeg kan få lov til at læse om dem igen.

streg

Resumé

Lord Leo Hathaway står til at miste deres elskede hus Ramsay House. Det er nemlig en betingelse, at han skal være gift og fået en mandlig arving inden året er omme. Ellers må de alle forlade huset. Det er det sidste Leo tænker på, efter at have mistet sin forlovede i en skarlagensfeber, som nær slog ham ihjel også. Alligevel kan han ikke glemme eller stoppe med at fantaserer om sine yngre søstres anstandsdame, Catherine Marks. Selvom at de i dagtimer ikke kan andet end at skændes med hinanden.

streg

Anmeldelse

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker Lisa Kleypas bøger. De er virkelig gode og man bliver rigtig hurtigt revet med.  Jeg havde ikke de store forventninger til ’Gift ved daggry’, fordi man allerede havde mødt både Leo og Catherine i de andre Hathaway bøger, så man kendte dem allerede en lille bitte smule og dette synes jeg også var helt fint, men det gjorde måske, at jeg ikke var helt lige så spændt, som jeg var på de andre bøger. Men på den anden side, var det også dejligt at have en bog, hvor man kendte begge hovedpersoner og allerede havde et godt forhold til dem.

Man har kunne mærke spændingen mellem dem allerede i bogen før, og man vidste også, at Catherine havde en hemmelighed, som betød at hun var under forklædning. Da man fik løftet sløret for hendes hemmelighed, var der også rigtig meget om hende, som gav rigtig god mening. Jeg kunne meget godt lide Cat og Leos kemi. De har tydeligt begge to nogle ting i deres fortid, som gjorde at de var bange for kærlighed og for at stole på nogen igen. Men det var en fornøjelse af få lov at se dem kæmpe med det og deres følelser.

Hvis man har læst de andre bøger i serien, så skal man helt sikkert også læse denne. Som udgangspunkt kan man godt læse dem hver for sig, men jeg ville anbefale at man læser dem i rækkefølgen. Jeg glæder mig helt sikkert til at læse Beatrice historie. Dette kommer som udgangspunkt til at være den sidste og dette gør mig ked af det. Hvis man godt kan lide bøger, som handler om kærlighed og passion i gamle dage, skal man helt sikkert tage fat i denne serie eller ’Wallflower’ serien af samme forfatter. Jeg elsker denne genre og skal til at lede efter flere lignende bøger. Så jeg har kun et råd – læs bøgerne af Lisa Kleypas.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code