“Hendes blå øjne” af Lisa Hågensen

Hendes blå øjne

Original titel: Hennes Ögon blå
Forfatter: Lisa Hågensen

Genre: Krimi, thriller, paranormal
Oversat af: Lars Poulsen
Sider: 363
Forlag: Dreamlitt
Udkom: 30. marts 2017

duo 4½

 

 

 

 

Tak til Dreamlitt for anmeldereksemplaret.

En krimi som er fyldt med spænding og med et fedt twist af det paranormale. Jeg kunne virkelig godt lide genren og universet ved denne bog. Da jeg var færdig med bogen, følte jeg dog slet ikke at den var slut endnu.

streg

Resumé

Raili er på ferie i sin lille hytte i skoven. Hun hygger sig med sine naboer og begynder også at komme tæt på dem. Dog er der noget, som ikke stemmer rundt omkring søen. Nogen husker en hund, som ikke længere er der. Andre husker en højgravid kvinde, men nu uden baby, uden at der er nogen, som ved hvad der er sket. Da en af hendes gode venner og nabo dør på mistænkeligvis, vil Raili ikke stoppe før hun ved hele sandheden. Det eneste hun ved, er at der er noget ondt i skoven og det siges at have iskolde blå øjne.

streg

Anmeldelse

Jeg har længe gerne ville læse en krimi igen, efter at jeg efterhånden er kommet rigtig godt ind i fantasy verden på det sidste. Derfor tænkte jeg også ret hurtigt, at ’Hendes blå øjne’ ville være noget for mig. Det var ikke fordi, at jeg havde mange forventninger til bogen, så jeg var meget openmindet, da jeg begyndte på den. Jeg kunne faktisk meget godt lide genren og universet. Det er jo som udgangspunkt en krimibog, men der er også noget paranormal i bogen, som jeg egentlig synes fungerede meget godt, når der er en god blanding.

Man starter ret meget lige på i bogen. Det synes jeg som udgangspunkt er fint nok, men jeg måtte lige bruge et godt stykke tid og sider i bogen på, at finde ud af hvad det hele lige handlede om, hvor vi var og hvordan jeg skulle forholde mig til det hele. Det var lidt forvirrende i starten og kunne måske godt have brugt et par flere beskrivende ord, til lige at sætte den rigtige scene og stemning. Det fortsætter også meget lige på, der sker en masse og det er ikke fordi historien står stille på noget tidspunkt, så det er meget fedt og gjorde også, at jeg hurtigt fik læst ’Hendes blå øjne’.

Spændingen kunne jeg også nemt mærke, var drivkraften for mig i bogen, fordi man bare virkelig gerne ville finde ud af, hvad der nu skulle ske. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt kunne finde ud af, hvad jeg synes om Raili. For at bogen kan være spændende, skal hun selvfølgelig være undersøgende og ville finde ud af tingene, som hun undrer sig over. Men jeg følte også, at hun var lidt naiv og hun ville slet ikke passe på sig selv. Hun kom helt sikkert til at fremstå som meget selvstændig og stærk, men nogle gange havde jeg dog bare lyst til at ruske hende og råbe af hende.

En anden ting som jeg også er lidt irriteret over er slutningen. Der er helt sikkert en mening med slutningen, da den er meget åben. Man får selvfølgelig svar på Raili’s situation, men præcis en helt slutning får man ikke. Det ville jeg faktisk meget gerne have haft, jeg kan selvfølgelig godt gætte det, men det er aldrig helt det samme. Et eller andet sted så håber jeg, at der kunne blive bygget videre på historien, så man kunne få nogle flere svar på den måde.

Men alt i alt var det en fornøjelse af få lov til at læse en krimi igen, med en masse spænding og så et twist med det paranormale.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


En tanke om "“Hendes blå øjne” af Lisa Hågensen"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code