“Hidden figures” på Blu-Ray

Hidden figures

Original titel: Hidden Figures
Genre: Drama
Spilletid: 2 timer og 7 minutter.
Skuespillere: Taraji P. Henson, Octavia Spencer og Janelle Monáe

Filmselskab: 20th Century Fox
Udgivelsesdato: 29. juni 2017

5,5 DUO

 

 

 

Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret.

Meget sjældent kan en film fremvise en så vigtig del af historien som ’Hidden Figures’ kan.

streg

Resumé

Det biografiske drama ’Hidden Figures’, baseret på bogen af samme navn, følger tre afroamerikanske kvinder, som hos NASA bliver diskrimineret både pga. deres køn og race. Da kapløbet mod Rusland spænder til, må kvinderne arbejde ekstra hårdt for at beholde deres job som menneskelige computere. De både stiger i graderne og møder modstand hos deres hvide, mandlige kollegaer, jo mere viden de tilegner sig.

streg

Anmeldelse

Selvom filmen berører et hidtil ukendt område af historien og dermed ingen konkurrence har fra andre film, så tvivler jeg på at nogen andre kunne have formidlet så vigtig en begivenhed, på en så spændende og lærerig måde. ’Hidden Figures’ berører de kvindelige afroamerikaners historie med en sådan forsigtighed, der gør, at man bliver helt opslugt, uden at det bliver gjort til en plat Hollywood spillefilm.

Noget af det absolut bedste ved filmen er deres valg af skuespillere. Man møder tre forskellige kvinder, som hver har deres egen kamp og samtidig hjælper hinanden. Det giver flere dimensioner og mere forståelse for den tidsperiode, på en nem og overskuelig måde. Næst efter det, er det at filmen ikke kun fokuser på deres liv hos NASA, men også hvordan de bliver diskrimineret i deres egen by og hvilket liv de har, når de er færdige med dagens arbejde. Selvom filmen er en dramafilm og ikke en biografi, bliver deres historie ikke nedgjort i forhold til bogen, som filmen bygger på. Al det drama som sker i filmen, har med stor sandsynlighed også foregået i virkeligheden.

Skulle man sætte en finger på noget, ville det være den måske overdrevne brug af måden, folk kan ændre deres holdning på i filmen. For nogen sker det hurtigt og brutal, andre langsomt og mere diskret. Instruktøren kunne godt have lagt en større vægt på de mere indflydelsesrige personer, for at fremhæve deres holdning i forhold til raceproblemet.

For alle dem som er fan af ’Niceville’, ville det med garanti være en fornøjelse også at se ’Hidden Figures’, både pga. dens gode formidling, og fordi at Octavia Spencer er med i begge, og hun er en fremragende person til at vise vilje og stålstyrke hos kvinder verden over.

Jeg giver filmen 5 ½ stjerne, fordi den er så smuk og vigtig at se, at den ikke har fortjent mindre, men at den til tider ikke tydeliggør problemerne i 1960’erne nok.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code