“Jamaica Lane” af Samantha Young

Jamacia lane

Original titel: Before Jamaica Lane
Forfatter: Samantha Young
Forlag: Flamingo
Genre: Erotisk roman
Sider: 299
Oversat af: Hanne Arnold
Udgivelsesdato: 7. februar 2017

DUO 6 stjerner


 

 

 

Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret.

Hold nu op! Netop som jeg troede at denne serie ikke kunne blive bedre, blev jeg på det kraftigste modbevist efter at have læst ’Jamaica Lane’.

streg

Resumé

Olivia er 26 år, udadvendt og umiddelbart selvsikker, lige indtil det kommer til fyre. Her har hun så godt som ingen erfaring og hendes tunge slår knuder, når hun forsøger at snakke til en fyr, hun er interesseret i. Derfor får hun den gode idé, at spørge hendes bedste ven Nate, som ikke bare er lækker og erfaren indenfor sex, men som hun også kan være sig selv med. Det viser sig dog hurtigt, at den idé kan give bagslag på den værst tænkelige måde…

streg

Anmeldelse

Jeg fandt hurtigt ud af, at serien langt fra var toppet efter at have læst ’London road’, som var en bog, der virkelig tog mig med storm. ’Jamaica Lane’ tog dog fuldstændig fusen fra mig og slog mig bogstavelig talt omkuld. Jeg var bare så opslugt af den historie, som Samantha Young havde strikket sammen.

Dette skyldtes for det første, den virkelig skønne karakter Olivia, som jeg bare kom til at elske og holde af på ingen tid! Hun har mistet noget af sin ungdom og kæmper med at indhente den tid og især den del af historien, kan jeg virkelig nemt relatere til. Jeg slap nærmest ikke bogen, da jeg først fik taget hul på den, hvilket jo også var tilfældet med ’London road’, men her kunne jeg bare bedre identificere mig med Olivia.

Jeg skulle dog bruge lidt tid på at finde rundt i alle navnene, da især to af dem ligner hinanden utrolig meget. Derudover skulle jeg lige have styr på, hvem der hørte sammen, hvis man kan sige det sådan, da det alligevel er over et halvt år siden, jeg læste ’London road’.

Nate blev jeg utrolig hurtigt forelsket i. Både for hans lækkerhed og charme, men ligeså meget for hans sødme, drillerier og den smerte han bærer rundt på. Han er virkelig bare en fyr med et stort hjerte, som på trods af at han forsøger at komme over sin sorg, ved at have en masse uforpligtende sex, så er han ikke kun den der playboy, der nedlægger en masse piger. Han er også anmelder og lidt en nørd, og det syntes jeg bare var virkelig fedt!

Jeg kan slet ikke vente med at læse den næste bog i denne ’Dublin street’ serie, især efter at der er blevet åbnet op for, hvad den kommer til at handle om. Jeg har også allerede været inde og læse lidt mere om den, så nu venter jeg bare i spænding! Til sidst er der bare tilbage at sige, at I bare skal glæde jer til at læse ’Jamaica Lane’, hvis I har læst de foregående bøger og ellers bare endnu engang opfordre dig til at læse denne skønne serie, hvis du ikke er begyndt endnu.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code