“Jeg overvejer at gøre det forbi” af Iain Reid.

Jeg overvejer at gøre det forbi

Original titel: I’m thinking of ending things Forfatter: Iain Reid Oversætter: Alis Friis Caspersen               Genre: Thriller
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sider: 243
Udgivelsesdato: 16. marts 2017

 

 

 

 

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret

Er du god til at holde tungen lige i munden og bevare overblikket til sidste ende, så er ’Jeg overvejer at gøre det forbi’ den næste bog for dig!

streg

Resumé

Jake og hans kæreste er på vej hjem til hans forældre på deres gård ude i ingenting. På vej hjem, da en snestorm bryder ud, tager parret en omvej og søger tilflugt på en tom High School. I dagene efter forsker politiet et mord der er sket på sammen High School.

streg

Anmeldelse

Efter at have læst Jo Nesbøs ’Tørst’ fik jeg en mindre guddommelig åbenbaring om at krimier kan være ret interessante at læse. Derfor glædede jeg mig til at sætte mig i min sofa og læse ’Jeg overvejer at gøre det forbi’, da dens mystik og genre tiltrak mig meget. Jeg har aldrig før prøvet at læse en thriller og det kommer jeg aldrig til at gøre igen. Aldrig. Nogensinde. Igen.

Iain Reed har fat i den lange ende i hans roman, som klart har nogle gode punkter og en masse gode ideer til en thriller, som kunne været blevet årets hit. Man kan godt mærke at det er en debutroman, hvilket ikke er en skam i sig selv, for han viser stort potentiale. Han har en god idé og arbejder på sin måde for at føre den ud i livet. Jeg har en stor forkærlighed for det lidt hemmelighedsfulde og elsker hvordan man aldrig helt får tingene af vide, men selvom jeg har siddet og læst de sidste kapitler om og om igen og diskuterede bogen med andre, så står jeg stadig med en masse spørgsmål, som jeg ikke tror jeg får løst, fordi at den information jeg mangler kun findes inde i forfatterens hoved.

Grunden til at den ikke får 0 stjerner, er at den til dels er interessant. Iain Reeds skrivemåde er en god skrivemåde, men den er bare for tung. Mange lange sætninger, som gør det svært at holde overblikket, men til gengæld er det interessant at læse den psykologiske udvikling hos vores hovedperson, som sker jo længere ind i bogen vi kommer. Iain Reed ligger også i den højere ende af de forfattere som er gode til at skabe en stemning i bogen, dog mest af alt når vi kommer til delen hvor Jakes forældre er inddraget. Der kommer Thriller genren virkelig til syne og man kan nærmest mærke fugten fra kælderen krybe ind under huden på en.

Selvom den kun får 2 ½ stjerne ud af 6, så er Iain Reed stadig et navn jeg ville holde fast i, da jeg kan se nogle gode træk som evt. kan blive til nogle fantastisk romaner. Der i blandt at det virker som om han har stort kendskab til gårde og det kolde Canada, som i min optik kan være oplagt til en god krimi eller thriller. Jeg skriver navnet bag øret og ser om der om et års tid eller to ikke ligger en ny thriller, som jeg vil se nærmere på til den tid.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code