Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret.
Resumé
Som helt lille dreng mister drengen Arthur alt. Sin arv, sin familie og viden om hvor han kommer fra. Han vokser op under trange kår, bor på et bordel og kæmper for sin egen overlevelse. Med alderen bliver han stærkere, klogere og snedigere, og ender med at få ret stor succes som folkets mand for de fattige. En dag bliver der dog vendt op og ned på hans liv, da han finder ud af, hvor han stammer fra og hvad det har af betydning – pludselig ønsker kongen ham død.
Anmeldelse
Åh hvor havde jeg store forhåbninger for ’King Arthur: Legend of the Swor’, selvom jeg egentlig ikke rigtig kunne blive klog på filmen, efter at have set traileren. Jeg er ret stor fan af film fra den tidsalder, hvor ’King Arthur’ fra 2004 er en film, jeg har set indtil flere gange. Derfor håbede jeg også på, at denne kunne blive sådan en film, man bare havde lyst til at se igen og igen. Desværre er det ikke tilfældet.
Jeg syntes filmen var langtrukken, lidt for overdrevet og den charme der er omkring den tidsalder, var mere eller mindre ikkeeksisterende. Jeg nåede ikke at føle mig som en del af holdet, som vil ud og yde retfærdighed for de der har brug for det, på trods af filmens længde. Flere gange tog jeg mig selv i at vente på, at en scene skulle slutte, så vi kunne komme videre i historien.
Det der dog trækker filmen op, er helt klart at der er en flot mand at se på, som gør det meget godt i hans rolle. Charlie Hunnam kender jeg fra TV-serien ’Sons of Anarchy’, og når indholdet af en film bliver lidt kedelig og ensformigt, er det i det mindste godt, at der er noget lækkert at se på. Derudover var der nogle scener og klip, som jeg også syntes var underholdende.
Jeg havde en del problemer i starten med at forstå, hvad der lige skete, men efter åbningsscenen begyndte starten at give lidt mere mening, da forklaringerne kom jo længere ind i filmen vi kom. ’King Arthur: Legend of the Swor’ var ikke lige en film efter min smag, men vil sikkert underholde dem der godt kan lidt voldsomme kampe.
Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen