“La La Land” på Blu-ray

La la land

Original titel: La La Land
Genre: Musical
Spilletid: 2 time og 8 minutter
Skuespillere: Emma Stone, Ryan Gosling og J.K. Simmons.

Filmselskab: Nordisk film
Udgivelsesdato: 6. juli 2017

duo 4½

 

 

Tak til Nordisk film for anmeldereksemplaret.

Jeg havde ret høje forventninger til ’La La Land’, både fordi nogle af mine yndlingsskuespillere havde hovedrollerne i den, og fordi den havde fået så mange priser til Oscar uddelingen. De fleste blev også indfriet..


streg

Resumé

Mias største ønske er at blive skuespiller, men gang på gang bliver hun afvist til alle de auditions, hun møder op til, i håbet om at blive en stor stjerne. Sebastians største drøm er at eje en gammeldags jazzklub, men det er ikke så ligetil. Deres veje krydses over flere begivenheder, og mellem dem spirer kærligheden frem. Men kan de få deres drømme opfyldt og stadig have hinanden?

streg

Anmeldelse

På trods af at jeg ikke har hørt meget jazz, synes jeg det er en super fed genre indenfor musikverden. Den måde som jazzen bare rammer mig, fordi den er så ubestemmelig og samtidig lidt kæk, kan jeg rigtig godt lide. Og der er masser af musik til stede i denne musical, hvor man ikke kan undgå at vippe lidt med til takten.

Åbningsscenen er virkelig flot, og sætter ligesom standarden for, hvad vi kan forvente os af ’La La Land’. Der er masser af farver, mennesker, sang og flotte kostumer, som supplerer hinanden på fineste vis. Undervejs ser man kærligheden mellem Mia og Sebastian blomstre op, og det er svært ikke at trække på smilebåndet, når man ser dem sammen. De er altså bare virkelig et sødt par på mange måder.

Emma Stone og Ryan Gosling gør det intet mindre end fremragende i rollerne som Mia og Sebastian, og de gør det meget let at leve sig ind i historien. De er virkelig et flot par. Det er også ret tit man ser i film, at de spiller overfor hinanden, hvilket jo giver god mening, når man ser på den kemi de har. De spiller i hvert fald meget overbevisende.

Jeg så Oscar showet tilbage i februar, og tænkte allerede dengang, at ’La La Land’ var en film, jeg måtte se, fordi der var så stor hype omkring den, så jeg måtte finde ud af, hvad det drejede sig om. Selvom det er en virkelig skøn film, som jeg nød at se, så tror jeg ikke det er en, jeg kommer til at se mere end et par gange, da jeg ikke var så betaget af den, som jeg havde regnet med.

Men er du til musical, Ryan Gosling, Emma Stone eller bare en anderledes film, kan jeg klart anbefale dig at se ’La La Land’. Selvom jeg var forvirret til tider over handlingen, så endte jeg med at nyde den, fordi Emma Stone og Ryan Gosling gør det så godt i deres roller. Derudover var der bare virkelig nogle flotte scener, som jeg da helt sikkert skal se igen.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code