“Logan” på Blu-Ray

Logan

Original titel: Logan
Genre: Action, Science Fiction
Spilletid: 2 timer og 17 minutter.
Skuespillere: Hugh Jackman, Boyd Holbrook og Doris Morgado.

Filmselskab: 20th Century Fox
Udgivelsesdato: 20. juli 2017

5,5 DUO

 

 

 

Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret.

Jeg har været meget spændt på at se ’Logan’, især fordi jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg skulle forvente og var meget i tvivl om, hvor i historien den ville foregå.

streg

Resumé

En udkørt Logan forsøger at tage sig af en svækket Professor X ved den mexicanske grænse. Hvis han ikke får hjælp, tager hans evner over, og mange kan risikere at blive såret. Logan har gjort alt hvad han kan, for at gemme sig fra verden, men da en ung mutant opsøger ham, står han overfor et svært valg. Den unge mutant er nemlig på flugt fra en større hær, og det er kun Logan der kan hjælpe hende.

streg

Anmeldelse

Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skal forvente med ’Logan’ og derfor var mine forventninger nok heller ikke så høje, på trods af at jeg elsker de andre X-men’ film og er stor fan af universet. Jeg havde dog hørt, at den skulle være god, men mere mørk og dyster end de tidligere film. Det syntes jeg sådan set også passede, og så synes jeg også, at den var en del mere barsk end de andre film.

Grunden til at jeg mener det, er fordi den handler om disse børn, som er nogle eksperimenter. Da det ikke går med børnene, som forskerne havde regnet med, vil de slå dem ihjel, men mange af dem bliver hjulpet til at flygte. En af dem opsøger Logan, som skal hjælpe den unge mutant til at komme hen til de andre, så de kan krydse grænsen sammen og blive frie igen.

Det er dog ikke så let, og der er rigtig mange udfordringer på vej til målet. Logan er også blevet noget hærdet med tiden, og ser noget slidt ud. Jeg havde ellers regnet med, at han ville blive ved med at holde sig godt, fordi han har de evner han har, men det viser sig, at det slet ikke er tilfældet. Men derfor er han stadig dejlig at se på.

Jeg fandt dog også ret hurtigt ud af, at ’Logan’ handler om fremtiden og hvad der er sket med ’X-men’ siden vi sidst efterlod dem. Jeg vidste nemlig ikke inden, hvornår den foregik i forhold til de andre film, hvor man springer lidt frem og tilbage i tiden, alt efter hvilken film man ser. Det var faktisk lidt trist, at se hvad der var sket med ’X-men’, og selvom slutningen var virkelig hård og tårevældende, gav den mig samtidig håb for, at det ikke er det sidste vi hører fra ’X-men’ verdenen og indtil videre, ser det i hvert fald ud som om der kommer et par film mere. ’Logan’ er en film, der helt sikkert være et hit blandt ’X-men’ fans.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code