Forfatter: Alexandra Bracken
Serie: Darkest minds
Genre: Dystopi
Oversat af: Thomas Munkholt
Sider: 493
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesdato: 25. oktober 2018
Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplaret.
Resumé
Efter at en mystisk sygdom har dræbt 98% af alle børnene i USA, og resten af børnene har udviklet overnaturlige evner, er regeringen på jagt efter de farlige børn, som er blevet inddelt i farver, alt efter hvilke evner de har fået. Ruby har meldt sig ind i Børneforbundet, der kæmper for at befri børnene fra de forskellige lejre, regeringen har placeret dem i. Da det kommer frem, at Liam ved en tilfældighed bærer rundt på et flashdrive med vigtig viden, er Ruby tvunget til at opspore ham – på trods af at sidste gang de så hinanden, slettede Ruby sig selv fra hans minder…
Anmeldelse
Det var en barsk og lidt sørgelig slutning på ’Ond vilje’, og derfor glædede jeg mig også til at følge Rubys videre rejse, da jeg håbede, at hendes virkelighed ville blive bedre, end da vi forlod hende. Endnu engang var der fart over feltet lige fra da jeg begyndte på ’Mørke minder’, hvor vi bare bliver kastet ind i handlingen. Der er sket lidt siden vi forlod Ruby, men det får forfatteren, Alexandra Bracken, flettet ind i historien.
Jeg var ret uforstående overfor, hvorfor Ruby valgte at tage tilbage til børneforbundet, men alligevel med de tanker, hun har om sig selv og sine evner, så gav det alligevel god mening, da hun også ønsker at beskytte dem, hun holder af, fra sig selv og for at blive fanget. Hun er en person, som ofrer sig rigtig meget for hendes nærmeste, og af samme grund gik hun rent ind i hjertet hos mig.
Vi møder flere nye karakterer i ’Mørke minder’, hvoraf nogle får mere tid i rampelyset end andre, og derved også sætter sig bedre fast hos mig. Der er nemlig et ret stort persongalleri, og selvom de har nogle meget forskellige personligheder, så kan det være svært lige altid at huske dem hver især. Men dem vi fulgte lidt tættere, vandt så også ret meget ind på mig, selvom de kunne være lidt belastende og for meget, men da man så lærte dem at kende og kom ind under huden på mig, fik jeg ret hurtig medfølelse med dem.
Det er en super flot forside, der er blevet lavet til ’Mørke minder’, som også gør den det mere lækker. Der sker vanvittig meget i bogen, men da jeg ikke vil afsløre for meget, må man altså selv tage fat i den, da man ellers ikke bliver lige så overrasket over de twist der er undervejs. Jeg kan slet ikke vente til, at den næste og sidste bog udkommer!
Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen