Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret

Resumé

Hester og Tom har slået sig ned i Anchorage, langt væk fra deres ungdoms farefulde trækbyer og højtflyvende luftskibe. Deres datter, Wren, drømmer derimod om at flyve langt væk derfra ud på eventyr. Så da hun får chancen, hjælper hun med at stjæle en mystisk bog, som kan blive meget farlig i de forkerte hænder.

Anmeldelse

’Helvedesmaskiner’ er den tredje bog i Mortal Engines serien og den udskiller sig lidt fra de to første bøger ved at have taget et stort spring ud i fremtiden. Ikke desto mindre bliver læseren ført godt ind i fortællingen og man finder sig hurtigt til rette i historien indenfor de første par sider, når overraskelsen lige har lagt sig. Det giver rigtig god mening, at historien fortsætter senere hen, for der var ikke flere kampe at kæmpe umiddelbart i bog 2, men der bliver lagt op til kamp i bog 3, hvilket er en glædelig nyhed.

At vores hovedpersoner, Hester og Tom, har fået et barn er en rigtig god måde at starte historien op på. Især da hun også har nået sine teenage år og vil væk fra deres hjem. Vi får genoplivet gamle ar og frygts, mens karaktererne i bogen viser nye sider af sig selv, på en måde som falder fuldstændig naturligt for udviklingen af historien. Det er en rigtig god måde at skubbe plottet frem, men skaber også flere problemstillinger for historien som skal løses.

Noget af det som både er godt og dårligt er, hvor stor en magt Wren, Hester og Toms datter får i fortællingen. Hun er en relativ ny karakter, men langt størstedelen af bogen omhandler hende. Vi bliver meget hurtigt introduceret til hende og hun træffer en del hurtige valg på meget kort tid, hvor der ikke bliver efter rationaliseret og forklaret, hvorfor hun gjorde, som hun gjorde. Dette kan opvejes i bog 4, men det skaber en splid i fortællingen ift. hendes rolle.

’Mortal Engines 3 – Helvedesmaskiner’ får 6 stjerner, fordi at dramaet i bogen og de nære personlige bånd som Philip Reeve får skabt til læseren, opvejer de mindre gode detaljer i bogen. Selvom man kan udpege fejl og mangler, så fortryller historien én så meget, at man næsten ikke kan andet end at elske den.

Skrevet af Ida Marie Mortensen