“Nazitøsen – en sand historie” af Jessika Devert og Anna-Lena Joners Larsson.

Nazitøsen

Original titel: Nazibruden  Forfatter: Jessika Devert og Anna-Lena Joners Larsson
Forlag: HarperCollins Nordic
Genre: Biografi
Sider: 310
Udgivelsesdato: 1. marts 2017

DUO stjerner 4

 

 

 

Tak til HarperCollins Nordic for anmeldereksemplaret

At læse om en verden som ligger så langt fra ens egen, er en fantastisk og speciel oplevelse, som man hurtigt får i ’Nazitøsen’.

streg

Resumé

Anna-Lena er tidligere nynazist og har i en alder af 35 år måtte starte sit liv forfra. Hun mødte Eric, som var stor sanger inden for White Power og troede på nynazismen, men det betød intet, for han fik hende til at tro på kærligheden igen. Dengang vidste hun dog ikke, at han ville tage hende ind i en helt anden verden, langt fra hende selv og hendes venner.

streg

Anmeldelse

Jeg har en stor forkærlighed for historie og sociale/kulturelle grupper, så mit hjerte var næsten på vej ud af brystkassen, da jeg så ’Nazitøsen’ i bogbutikkens rude. Jeg var både spændt og nervøs, for jeg anede ikke specielt meget om nynazisme kulturen og var ikke helt klar over, hvad jeg gik ind til. Der var ting som jeg havde forudset og ting, som jeg troede kun fandtes i dårlige tv-serie om Rednecks i USA. Selvom læsningen både var fascinerende og afskyende, kunne jeg heller ikke undgå at føle medlidenhed med Anna-Lena.

Bogen er skrevet så man ser det hele igennem mange forskellige vinkler, så det ikke kun handler om at have medynk med hovedpersonerne, men også forstå deres grunde og motiver. Deres holdninger dengang mod dem de har nu. Hvad der fik dem til at ændre sig og hvordan det kun ramte nogle få af dem. Man følger Anna-Lena gennem flere år og får uhindret hendes opvækst med. Hun fortæller den heller ikke bare sort på hvidt, men reflektere over den undervejs og det giver et klart billede af, hvad for et menneske hun er nu og hvem hun var dengang.

En af de ting som er lidt kedeligt, er at sproget er meget simplificeret. Meget af det foregår i talesprog og ligger ikke på det niveau, man ville forvente en selvbiografi ville ligge på. Det ødelægger en del af fornøjelsen ved at få et fantastisk indblik ind i en ny verden, at man læser sætninger som kunne tilhøre børneafdelingen på biblioteket. Det kan være, at det har været meningen, at skrivestilen skulle bidrage til måden man ville opfatte bogen, men indtil videre har det ikke gavnet virkningen på en positiv måde.

Jeg giver den 4 ud af 6 stjerner, for selvom sproget kunne være en del bedre, så er det stadig en fantastisk fortælling med billeder, og der bliver ikke sparet på sandheder undervejs.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code