Resumé

Karou har endelig fundet svaret på de spørgsmål, hun havde. Hun ved hvem hun er, hvor hun kommer fra og hvad hun er. Men sammen med sandheden kom også en ny viden frem. Hun har elsket en fjende, som svigtede hende, og dét svigt skulle en hel verden også bøde for.

Akiva har svigtet Karou på alle tænkelige måder, og efterladt hendes verden i ruiner. Han forsøger hver dag at rode bod på sine handlinger, men når man er en bastard og ligefrem bæsternes bastard, er det så overhovedet muligt, når man bærer tatoveringer af alle de kimærer, man har dræbt?

Anmeldelse

Jeg blev meget hurtigt tryllebundet af Laini Taylors univers, og ikke mindst hendes skrivemåde. Her i ’Støv og stjerneskær’ skiftede næsten hver kapitel med hvem, man hørte historien fra, og selvom hovedparten af historien blev fortalt fra Karou og Akivas synsvinkel, var det rigtig fedt, at få de andre karakters synsvinkel på også.

En af grundene til at jeg fik øjnene op for denne serie, skyldes helt klart flotte forsider, som virkelig er iøjefaldende. De er meget specielle, detaljeret, og titlen på bøgerne er hævet en smule i forhold til resten af teksten. Selvom det ikke burde være sådan, er det tit forsiderne som er med til at bestemme, og jeg har lyst til at læse bogen.

Selve historien i ’Støv og stjerneskær’ er beskrevet fra så mange sider og vinkler, at det føltes som om, at jeg virkelig var til stede i handlingen, og fik hele historien med. Da jeg læste ’Ildenglen’ sluttede den på en meget brutal måde, hvor jeg sad tilbage med de samme følelser, som Karou skulle til at gå igennem, da ønskebenet blev brækket. Derfor glædede jeg mig også afsindig meget til at læse ’Støv og stjerneskær’, og få gjort noget ved alle disse følelser, som bogen havde efterladt mig med.

Dét tempo som ’Ildenglen’ havde, er blevet bevaret i ’Støv og stjerneskær’, men jeg synes til gengæld at denne her er noget mere grusom og uhyggelig. Karou står på en måde helt alene sammen med sit folk, og er tvunget til at gøre en masse ting, hun egentlig ikke har lyst til, men hun gør det alligevel, for at rode bod på fortiden. Jeg kan rigtig godt lide Karou, som er en ilter pige, med en masse mod og et stort hjerte. Hun har en virkelig en god personlighed, og jeg havde meget let ved at leve mig ind i hendes karakter og de prøvelser hun skulle igennem.

’Ønskekræmmerens datter’ er en triologi, og selvom jeg ikke ved, hvornår det tredje bind bliver oversat til dansk, kan jeg kun glæde mig til den dag kommer. Derudover kan jeg i hvert fald anbefale andre at komme i gang med disse bøger, for jeg er næsten overbevist om, at du vil blive ligeså overrasket over, hvor gode de er, som jeg blev. Jeg er i fald for glad for, at de er kommet ind i mit liv.

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen