Tak til Turbine for anmeldereksemplaret

Resumé

Thad og Ari Glavens mor er blevet slået ihjel og for at beskytte hinanden skynder de sig at flygte fra slottet. De er uægte tvillinger af kongen, men da hele den kongelige familie på mystisk vis dør, må Thad træde til og indtage pladsen på tronen og være konge af Súndraille. Men det går stille og roligt op for Ari, at der er noget der ikke stemmer og at det slet ikke var Thads skæbne at blive konge.

Anmeldelse

Jeg har faktisk aldrig læst eventyret om Rumleskaft, som ’Ønskemageren’ er en nyfortolkning af. Det fik jeg dog hurtigt lavet om, da jeg syntes, jeg blev nødt til at kende til det originale, for at forstå historien ordentlig. Derfor var det også noget nemmere, at finde ud af hvad jeg syntes om den fortolkning, som C. J. Redwine har strikket sammen.

’Ønskemageren’ emmede en hel del af uhygge og spænding, fordi jeg hele tiden frygtede for Aris liv, ligesom næsten alle i historien gjorde. Hun er ekstrem modig, gør som hun har lyst til og nægter at lade dét at hun nu er kongelig ændre hende som person. Det kunne jeg virkelig godt lide! Hun har nogle sjove reaktioner undervejs, og man skulle lige sætte sig ind i hendes tankegang, men så kom man også hurtigt til at holde af hende.

SaJeg kunne virkelig godt lide, hvordan noget af historien fra det oprindelig eventyr er blevet flettet ind i ’Ønskemageren’ og så var jeg bare meget imponeret over, hvor seje karaktererne var på trods af det de har været igennem. Mit hjerte kunne ikke undgå at bløde med Ari i perioder, hvor hun virkelig bliver sat på prøve, men heldigvis formåede hun at rejse sig hver gang.

’Ønskemageren’ skaber også en del debat omkring, hvad der kan være sig vigtig for en, at man vil miste sin sjæl efter ti år, for at få det ønske opfyldt. Det satte i hvert fald en masse tanker i gang hos mig, da jeg på en måde slet ikke kunne forstå, at man ville sjæle sin sjæl på den måde og kun have ti år tilbage at leve i. Men da jeg først fik historien fra nogle af dem, der havde gjort det, gav det alligevel lidt mening.

Endnu engang skal der lyde mine varmeste anbefalinger overfor disse ’Ravenspire’ romaner, som kan læses uafhængig af hinanden, da det kun er meget kort, man lige høre om nogle af karaktererne fra ’Skyggernes dronning’. Jeg synes dog stadig man skal læse begge bøger, da de er gode på hver deres måde. Jeg glæder mig allerede til at den næste kommer!

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen