“Papirprinsessen” af Erin Watt

Papirprinsessen

Original titel: Paper Princess
Forfatter: Erin Watt
Genre: Young Adult
Sider: 375
Oversat af: Dorte Andersson
Forlag: Flamingo
Udgivelsesdato: 20. maj 2017

DUO 6 stjerner

 

 

 

 

 

Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret

Jeg elskede ’Papirprinsessen’. Det er helt sikkert en bog som er kommet op på min top-liste over bøger jeg elsker. Den var sød, sjov, kærlig, sexet og overraskende. Jeg vil have mere!

streg

Resumé

17-årige Ella Harper har mistet sin mor. Det har betydet, at hun har måtte gå i skole om dagen og strippe om natten, for at få enderne til at mødes. En dag dukker den stenrige Callum Royal op og fortæller hende, at han er hendes værge og hendes afdøde fars bedste ven. Han tilbyder hende et hjem og penge, så hun kan tage sig en uddannelse. Det er på ingen måde et svært valg, men det er dog ikke ensbetydende med, at det også er let. Callums fem teenagesønner nægter at acceptere Ella, og gør hvad de kan, for at gøre livet surt for hende. Ella må derfor navigere rundt i luksus og en masse magtspil, og da Reed Royal langsomt kommer snigende ind i hendes hjerte, ved hun godt den er gal. Fordi det er en dårlig ide at få følelser for en Royal, især en med så mange hemmeligheder som Reed.

streg

Anmeldelse

Jeg har læst lidt fra de 2 forfattere inden ’Papirprinsessen, så jeg var meget spændt på, hvordan dette samarbejde ville komme til at fungere. Jeg elsker virkelig Elle Kennedy’s ’Off-campus’ serien og jeg har også været ret vild med Jen Fredericks ’Woodlands’ serie. Det betød også, at jeg havde store forventninger til bogen, fordi man havde hørt så meget om den på de engelske blogs og på instagram.  Her blev de så alle sammen indfriet til punkt og prikke. Jeg elskede virkelig ’Papirprinsessen’ lige fra første hug. Jeg elskede personerne, stemningen, universet og særligt kærligheden.

Man bliver hurtigt introduceret for Ella og jeg fik også hurtigt et indtryk af hende, fordi hun var super godt beskrevet og det var hendes tanker også. Hun er en pige, som har haft et hårdt liv og hun bevarer en god dosis realisme og selvstændighed i alt hvad hun gør, og dette synes jeg var rigtig fedt. Hun var en stærk personlighed, som også kunne vise en masse følelser. Hun kom ret hurtigt ind under huden af mig, så jeg forestillede mig hende i hovedet hele tiden igennem bogen. Jeg var også ret vild med brødrene, som vi møder, især Reed og Easton. Tvillingerne og Gabriel fik man ikke det store indtryk af, men man har jo lov til at håbe på, at man kommer til det. Det kunne virkelig også have været fedt at få historien fra Reeds synsvinkel, fordi han er den tavse type, hvor man ikke kan blive klog på, hvad der sker inde i hjernen på ham.

Der sker også en masse spændende ting og det er slet ikke ens alt sammen. Der sker nogle High school dramaer, familiedramaer og nogle barske dramaer. Jeg kunne også rigtig godt lide slutningen, fordi jeg havde selvfølgelig gættet, at der skulle ske et eller andet, som ville kunne få vores spænding op og det må man sige, at der gjorde. Jeg havde lidt set det komme, men jeg blev overrasket og endte med at blive revet vildt meget med af slutningen alligevel. Det var super godt og gjorde selvfølgelig også, at jeg nu er vild spændt på, hvad der kommer til at ske i den næste bog. En bog som jeg bare slet ikke kan vente på!

Jeg er også helt vild med den danske bogcover udgave af ’Papirprinsessen’. Den er bare vildt smuk. Jeg kan virkelig godt lide motivet på forsiden, som er virkelig indbydende og giver mig lyst til at læse bogen forfra. Ja, som sagt så er ’Papirprinsessen’ gået hen og blevet en af mine yndlingsbøger, som jeg har læst her i år, fordi den virkelig var fantastisk. Jeg vil bare have mere af Ella, Reed, Easton og alle de andre. Jeg har kun en ting mere at sige og det er: Læs den!

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code