“Radio Silence” af Alice Oseman

Radio Silence

Titel: Radio Silence
Forfatter: Alice Oseman
Genre: Ungdomsroman
Oversætter: Louise Ardenfelt Ravnild
Sider: 413
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesdato: 2. Juni 2017.


DUO 3

 

 

 

 

Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplaret.

En let, mangfoldig og sjov bog, der handler om alt på internettet og lidt om skole. Desværre levede den bare ikke op til mine (ret høje) forventninger.

s

Resumé

Frances Janvier er en 12-tals elev og har ikke mange andre interesser end skolen – udover podcasten ”Universe City”, der bliver udgivet anonymt på youtube. Da hun ved et tilfælde finder ud af, hvem Skaberen af podcasten er, bliver det begyndelsen på et venskab, men også tanker om, hvad Frances virkelig vil med sit liv. For mens hun bliver suget ind i ”Universe City”-verdenen sammen med Skaberen, nærmer optagelsessamtalen til Cambridge University sig også – noget, som Frances har drømt om og forberedt sig til gennem hele hendes skoletid.

s

Anmeldelse

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse ’Radio Silence’ – nok mest på grund af den flotte forside. Jeg tror nok, at jeg forventede noget, der var lidt dybere og mere poetisk, end bogen var. Derfor var det noget af en overraskelse for mig, hvor ”let” bogen var. I begyndelsen virker den nemlig slet ikke seriøs, og selvom det gjorde, at jeg hurtigt kom ind i historien, blev jeg også ret skuffet.

Karaktererne er en ekstra stor del af denne bog, fordi der ikke er specielt meget handling. Derfor er det vigtigt, at de er gode, men faktisk kunne jeg ikke rigtigt lide nogen af dem! Jeg kunne til dels tolerere Frances Janvier, fordi hun er ret sjov, men det var lidt som om forfatteren forsøgte at gøre hende mere interessant og speciel, end det var nødvendigt. Allermest irriteret var jeg dog over Aled Last og hans mor. Aled var utrolig forgyldt i historien – han er den stille fyr, der er meget klog, men selvom han er offer for sin mors humørsvingninger (jeg vil vende tilbage til dét), laver han sine problemer om til kunst og producerer en fantastisk podcast. Det synes jeg egentlig er okay (selvom det er stereotypisk), men problemet med Aled er, at han også er virkelig miskommunikativ og aldrig fortæller folk, hvordan han har det – og det er et problem, der ikke bliver løst overhovedet. Tværtimod er det de andre, der undskylder for ikke at vide, hvordan han har det, og hvad han har brug for! Desuden er han bare meget ensidig. Til mig virker han som en meget flad karakter. Og det er præcis det samme med Aleds mor, som har behandlet ham og hans søster forfærdeligt gennem deres barndom. Vi får aldrig en forklaring på, hvorfor hun har gjort det, og hun bliver kun beskrevet som denne her ualmindeligt ondskabsfulde person, der kun er ude på at ødelægge alt for Aled og hans søster. Det er virkelig ærgerligt, når ’Radio Silence’ ellers er sådan en mangfoldig roman.

En stor del af handlingen drejer sig om internettet, og den er en del af bogen, som jeg rigtig, rigtig godt kan lide. Mange bøger ignorerer til dels den verden vi lever i, hvor så mange ting foregår på nettet, men ’Radio Silence’ byder den velkommen. Den handler om Tumblr, Youtube, Twitter – og det er meget forfriskende! Man kan tydeligt mærke, at bogen er skrevet af en ung forfatter, både på sproget og andre ting, men især på delen af bogen, der handler om internettet. Det virker ikke forceret på nogen måde, og internettet er ikke nævnt på den der akavede måde, det ofte er. Det kommer naturligt, og det synes jeg er nyt at se – og rigtig godt!

Handlingen i bogen er rigtig god. Der sker virkelig meget også i forhold til, at det er en lang bog, men det synes jeg er rigtigt godt. Selvom der måske er en del af handlingen er lidt irrelevant for selve historien, så er det ikke en bog, som man har lyst til at lægge ned, når man er begyndt på den.

En anden stor del af bogen handler om uddannelse og dét at følge sine egne drømme. Det er et meget udmalet tema i bogen, og jeg synes måske også, at det bliver en lille smule for meget. Ikke så meget fordi, at det er brugt for meget (det tror jeg ikke, at man kan), eller fordi det er en for stor del af bogen (det tror jeg ikke, det kan være), men mere som i, at der manglede en ny indfaldsvinkel. Jeg syntes lidt, at det blev forudsigeligt og en smule kliche-agtigt, for selvom det er både er et vigtigt og godt tema, kom der ikke rigtigt en ny vinkel på det.

Bogen fokuserer meget lidt på kærlighed og langt mere på venskab, hvilket nok er et af mine yndlingselementer i den. Det føles ikke som om, forfatteren tager noget fra historien ved at fjerne romance, men nærmere som om hun giver noget til handlingen. Der er fokus på venskabet mellem Frances og Aled, og det synes jeg er rigtig godt, fordi alt andet nok ville gøre bogen til en kliche. Desuden er det en generelt mangfoldig roman – personerne er meget forskellige, hvilket jeg rigtig godt kan lide.

’Radio Silence’ var desværre alt i alt ikke min kop te, selvom der var flere elementer i den, som jeg var meget glad for. Karaktererne virkede lidt for forceret mærkelige til min smag, og jeg kunne ikke rigtig spejle mig i dem. Jeg synes dog stadig, at det var et forfriskende syn på hele internet-tingen, og bogen virkede meget ægte. For mig var det en cocktail af rigtig gode elementer og ja, ikke særligt gode elementer, og det var desværre den knap så gode side, der gjorde udslaget.

s

Skrevet af Frida Toudal


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code