“Større end engle” af Carol Matas

Større end engle

Original titel: Greater than angels
Forfatter: Carol Matas
Oversætter: Marianne Olsen
Genre: Skønlitteratur
Sider: 178
Forlag: Tellerup
Udgivelsesdato: 5. maj 2017

duo 4½

 

 

 

 

Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret.

’Større end engle’ er en kort men stærk bog, som er blevet inspireret af virkelige hændelser fra Frankrig. Den er både god, barsk og fyldt med kærlighed og mod.

streg

Resumé

Annas familie bliver transporteret til Frankrig af tyskerne. Her bliver de opholdt i lejre. Det lykkedes for Anna og hendes veninde Klara, samt andre børn at komme med Røde Kors. Der er dog intet sikkert sted at være, når man er jøde og Anna og de andre er snart på flugt fra nazisterne. De får logi og hjælp fra de lokale franskmænd i Le Chambon-sur-Lignon og forsøger desperat at finde en vej ud af landet til Schweiz. Bogen er baseret på virkelige hændelser fra det nazi-besatte Frankrig, hvor mange franskmænd satte deres liv på spil for at hjælpe flere tusinde forfulgte jøder.

streg

Anmeldelse

Jeg var meget spændt på ’Større end engle’ og det var jeg, fordi jeg er meget fascineret af jødeforfølgelsen. Jeg synes det er utrolig interessant at læse eller se film om netop dette emne. Helt hvorfor ved jeg ikke, fordi jeg altid bliver så ked af det, når jeg enten ser en film eller læser en bog om det. Jeg bliver altid utrolig forarget over, hvordan det kunne ske og kan slet ikke forstå det. Grunden til jeg tror, at jeg godt kan lide at høre folks historier om det, er fordi at der rigtig tit er en masse kærlighed og mod i historien, når mennesket bliver skubbet til det yderste, og det er der især også i ’Større end engle’.

Jeg kunne rigtig godt lide Anna. Hun var venlig, sjov og utrolig modig. Det var en fornøjelse at læse, at hun holdt humøret og modet højt i hele situationen. Hun tænkte meget på sine omgivelser og medmennesker. Jeg følte hun var meget realistisk, hvilket er vigtigt i sådan i en bog, og hendes tanker blev beskrevet på en rigtig god måde. Hun søgte dog en del tilflugt til Gud, hvor jeg nogle steder stod lidt af i forbindelse med deres diskussioner omkring dette, men det giver god mening at dette finder sted i bogen, både på grund af troen de har, men også fordi det er tit dét mennesker gør, når der sker noget slemt.

’Større end engle’ er en meget let og kort bog og den var hurtigt læst, men det gjorde mig faktisk ikke noget. Der sker dog nogle barske ting i bogen, især hvis man giver sig selv lov til at tænke over det. Det samme kan man sige om slutningen, fordi den egentlig er meget brat. Jeg har stadig nogle centrale spørgsmål til, hvad der kommer til at ske med mange af personerne som vi møder, men dette er jo nok en del af mystikken ved det hele. Men for mig var det næsten forfærdeligt at tænke på, at jeg ikke havde 2 streger under hvad der var sket med personerne.

Hvis du selv godt kan lide at læse bøger fra 2. verdenskrig eller jødeforfølgelsen, så synes jeg helt sikkert man skal tage fat i denne her også. Den indeholder nemlig også meget mere, nemlig en fortælling om mod og kærlighed.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code