“Stormsøsteren” af Lucinda Riley

Stormsøsteren

Original titel: The storm sister                        Forfatter: Lucinda Riley Serie: De syv søstre
Oversat af: Ulla Lauridsen
Forlag: Ciero
Genre: Kærlighedsroman
Sider: 576
Udgivelsesdato: 23. marts 2017

DUO 6 stjerner

 

 

 

Tak til Ciero for anmeldereksemplaret.

Jeg vidste lidt om, hvad jeg skulle forvente mig af ’Stormsøsteren’ efter at have læst ’De syv søstre’, og jeg kan faktisk virkelig godt lide det mix Lucinda Riley får lavet med at skifte i tid, da det giver historien mere dybde.

streg

Resumé

Ally er en kvinde, som elsker havet og bruger meget af sin tid på havet med forskellige sejladser. Da hun mister sin far, efterlader det dog hende med et stort chok, og da hun mister en mere af sine kære, er hun fuldstændig sønderknust. For at holde sig i gang, begynder hun at lede efter hendes ophav og hvor hun kommer fra. En rejse der bringer hende til Norge og tilbage i fortiden..

streg

Anmeldelse

Jeg havde faktisk ikke regnet med, at jeg var vild med bøger, hvor man fulgte flere forskellige historier i forskellige tider, men jeg er bare helt vild begejstret for det! Jeg synes det giver historien en helt anden dybde, og samtidig kan jeg kun gisne om, hvor meget arbejde det må kræve, at finde frem til de historiske dataer fra den tid – altså hvad der foregik i den tid, som historien nu skal handle om.

Lucinda Riley er virkelig dygtig til at skrive, og det får man en helt klar fornemmelse af, da hun skriver på sådan en måde, at det er meget let at leve sig ind i de forskellige tider, som man skifter imellem. Det var simpelthen en fornøjelse at læse den og samtidig læreligt, idét at jeg fik noget af Norges historie fortalt igennem den, hvilket bare var fedt. Det er noget helt anden at læse om historie, når det foregår i en roman, fremfor i en historiebog, der for mit vedkommende, godt kan virke lidt trættende.

Historien ramte mig virkelig på en måde, så jeg ikke lige glemmer den foreløbig. En af de tider vi sprang til, optog mig mere i forhold til historien fra den tid med 2. verdenskrig, og hvordan det var for Norge, da den begyndte. Den anden tid vi sprang tilbage til er tilbage i slutningen af 1800 tallet, og her var det historien om Anna der virkelig rørte mig og hvad hun må stå igennem i den tid.

Jeg har allerede fået en lille forsmag på, hvem den næste bog i denne serie kommer til at handle om, hvilket er søsteren Star, og specielt hende er jeg nysgerrig på, da hun er meget stille og tilbageholden, og det derfor er meget lidt, jeg ved om hende. Jeg går dog også har en fornemmelse af, at tingene ikke er helt som de ser ud, og jeg er spændt på, om det viser sig at holde stik, men tvivler på jeg finder svaret, før jeg har læst den sidste bog i denne serie.

’De syv søstre’ serie kan helt klart anbefales og jeg tænker, at den især vil falde i god smag, hvis man godt kan lide bøger med dybde, hvor man får indblik i flere historie og godt kan lide store kærlighedshistorier. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg bare glæder mig til at læse videre i denne fantastiske serie, som virkelig har rørt mig. Til sidst er der kun at sige, at denne moppedreng af en bog, virkelig skal have et bifald for den flotte forside.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code