“The 100 Sæson 1 + 2” på Blu-ray

The 100 sæson 1+2

Original titel: The 100 season 1 + 2
Serie: The 100
Genre: Science fiktion
Spilletid: 543 minutter / 673 minutter
Skuespillere: Eliza Taylor, Bob Morley og Marie Avgeropoulos
Filmselskab: 20th Century fox

Udgivelsesdato: 6. januar 2015 / 19. oktober 2016

DUO 6 stjerner

Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret

En utrolig god serie, som fangede mig lige med det samme. Den er fyldt op med spænding, hårde tider, venskaber og kærlighed.

streg

Sæson 1:

Resumé

97 år efter en stor og ødelæggende atomkrig har hærget jorden, har menneskeheden søgt tilflugt i rummet. Menneskerne bor på et rumskib kaldet ’Arken’. Her er 100 unge mennesker, som lige nu sidder i fængsel, på vej til jorden for at se om de kan overleve. The 100 ankommer til jorden og finder hurtigt ud af, at alt ikke er som det ser ud. De er nemlig ikke alene.

streg

Anmeldelse

Jeg har efterhånden set ’The 100’ et par gange, så man kan vist godt sige, at jeg er ret vild med den serie. Jeg kan rigtig godt lide universet. Simpelthen at menneskeheden er flygtet til rummet på grund af en atomkrig, det virker egentlig meget realistisk. Jeg kunne godt lide, at det er de unge og kun dem, som skal ned og undersøge jorden, og derved var selvstændige og kunne overleve. Det var virkelig spændende at se, hvordan de klarer det. Så kommer der et fedt mix med, at de selvfølgelig ikke er alene og der opstår hurtigt krig mellem dem.

Af personerne som jeg virkelig godt kunne lide at følge, var det Clark som stod ud som den første, som er spillet af Eliza Taylor. Hun er tydeligt en leder, selvom at hun ikke altid ønsker at være det. En anden person jeg hurtigt syntes var interessant at følge var Octavia, spillet af Marie Averopoulos. I starten var hun denne her irriterende bad-girl, som ville det hele og kunne det hele. Men allerede i de første afsnit ser man en tydelig udvikling, som hun gennemgår. Hun bliver mere følsom og stærkere på samme tid. Det kan selvfølgelig have noget at gøre med at hun møder Grounderen Lincoln. Min nye all time yndling movie-boyfriend.

Der sker rigtig mange forskellige ting i løbet af sæsonen, og der er altid spænding på. Både hvordan de skal klare tilværelsen på jorden, tilværelse med de andre grounders og arken som stadig er oppe i rummet.

streg

Sæson 2

Resumé

De unge mennesker fra himlen er blevet fanget af Mount Weather. The Mountain Men påstår at de bare gerne vil hjælpe dem, men kan de unge mennesker stole på dette eller har de skjulte bagtanker?
Clarke leder efter svarene og ender også med at undslippe bjerget og begiver sig derefter ud på en hæsblæsende rejse og kamp for at redde resten af hendes venner. Så er spørgsmålet bare – kan hun klare det alene eller er det tid til at danne en alliance?

streg

Anmeldelse

Fortsættelsen til ’The 100’ sker rigtig meget lige på. De unge mennesker er blevet taget til fange og så finder de ud af endnu en ting om jorden, som de er kommet til og at det igen er, at intet er som det ser ud til. Anden sæson fortsætter rigtig meget i samme stil som 1’eren og det er super fedt, fordi dette betyder at der er en masse spænding, og man er virkelig kommet ind på de andre personer og deres forhistorie. En ting jeg rigtig godt kunne lide, er selvfølgelig at de tager tingene et skridt videre, så vi ikke bare kører rundt i det samme, men også at de tilføjer ting som gør at nogle situationer, som de unge er endt i, kan blive løst.

Eftersom at jeg er begyndt at kende en masse af personerne, som vi møder, kan jeg rigtig godt lide dem alle sammen. Jeg har dog stadig min favorit i Octavia, som virkelig har fået et krigerhjerte. Jeg synes hendes udvikling er virkelig fed. Derudover er jeg selvfølgelig virkelig vild med Lincoln og ville gerne selv have ham som min egen grounder mand, som jeg også har nævnt tidligere. Alle personerne gennemgår virkelig nogle vilde ting en gang i mellem og det er meget interessant at se, hvordan de hver især vælger at tackle det. Jeg synes alle personerne og personlighederne passer rigtig godt sammen og skuespillerne gør det alle sammen utrolig godt.

Jeg kan uden tvivl anbefale ’The 100’, både sæson 1 og 2. Den byder på en masse spænding, kærlighed og viser hvor meget mod unge mennesker kan rumme i sig. Jeg glæder mig uendelig meget til at se videre i serien, og se hvad der kommer til at ske for mine yndlings personer og yndlings serie.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


2 tanker om "“The 100 Sæson 1 + 2” på Blu-ray"

  1. Det faktum at sæson 2 er med i denne anmeldelse og den stadig får 6 stjerner, får mig til at tvivle på jeres smag og troværdighed. Slutningen på sæson 2 var så forfærdelig og ødelagde serien at den ikke burde have fået mere end 1-2 stjerner.

    Selvfølgelig har vi forskellig smag og mening, men synes at (næsten) alle anmeldeser får mange stjerner her?

    • Hej Emilie.
      Det er heldigvis sådan, at vi hver især har vores egen smag og mening, og det er også bare sådan det skal være 🙂
      Det er altid fedt at få et andet syn på en ting vi har anmeldt, og det er også noget vi respekterer.
      De fleste ting vi anmelder, er noget vi selv har forespurgt på, og derfor også har en interesse for, så det kan måske være derfor, at en del af vores anmeldelser lægger i den høje ende, da vi selv bestemmer, hvad vi anmelder og derfor kan fravælge det, der ikke lige falder i vores smag :-).
      //Anne Mette, De Unges Ord

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code