“Ti små åndedrag” af K. A Tucker

Ti små åndedrag

Original titel: Ten Tiny Breaths
Serie: Ten Tiny Breaths 1
Forfatter: K. A Tucker
Oversat af: Natasja Ejersbo Frederiksen
Forlag: Lovebooks
Genre: Kærlighedsroman
Sider: 365
Udgivelsesdato: 27.  februar 2017

DUO 6 stjerner

 

 

Tak til Lovebooks for anmeldereksemplaret.

Jeg var meget spændt på at læse ’Ti små åndedrag’, og finde ud af om den kunne leve op til de efterhånden høje forventninger, som jeg havde fået fra alt den omtale, der var om den.

streg

Resumé

For anden gang i deres liv, får Kacey og Livie revet gulvtæppet væk under dem og ser sig nødsaget til at flugte. Deres flugt bringer dem til Miami, hvor de forsøger at få bygget en tilværelse og en hverdag op. Men fortiden lurer stadig i skyggerne, på trods af at de forsøger at lægge den bag sig. Især Kacey er ihærdig efter at starte på en frisk, men med den bagage hun bærer rundt på, kan det være lettere sagt end gjort.

streg

Anmeldelse

’Ti små åndedrag’ endte med at overraske mig utroligt positivt, og efter at have lagt den fra mig et par timer, efter at jeg var færdig med den, er den faktisk endt med at stige i graderne, så den nu får 6 stjerner, i stedet for det jeg havde tiltænkt. Dette skyldes at jeg skulle have tid til at virkelig at tænke over historien, som er både smuk men også brutal og smertefuld.

Jeg kan rigtig godt lide Kacey, som bare er en pige med ben i næsen og som ikke finder sig i noget som helst. Hun er en pige lige efter mit hoved, og samtidig lidt frygtindgydende. Da hun bærer rundt på en masse sorg, had og smerte, har hun bygget nogle ret tykke mure op omkring sig, og der skal mere end en bulldozer til, før man kan bryde igennem de mure.

Livie, som er Kaceys søster, er også en rigtig interessant karakter, som jeg glæder mig til at komme dybere ind på i den næste bog, som jeg håber, vil blive oversat. Hendes udvikling er også virkelig fed at følge, da hun starter med at være en pige, der gerne vil please andre og altid føjer sig, til at være en, som også stiller krav.

Der er masser af kærlighed til stede i ’Ti små åndedrag’, som kommer til udtryk på forskellige måder. Der er søskende kærligheden, kærligheden mellem veninder, kærligheden til dem man har mistet og især kærligheden mellem en pige og en fyr. Der er nogle virkelig intense scener mellem Kacey og Trent, som jeg nød at læse, og som også bragte lidt humor ind i billedet.

Jeg kan også rigtig godt lide den måde, historien er bygget op på. Det er sådan at den er delt op efter forskellige faser som Kacey går igennem, og det gav bare rigtig god mening, og medførte samtidig, at den skilte sig endnu mere ud fra andre kærlighedsbøger. Samtidig fik det også mig til at gå igennem den proces med folk, som jeg har mistet.

’Ti små åndedrag’ var en bog, som tog mig med storm, og som jeg kun kan opfordre til, at andre skal læse. Den er utrolig lærelig og har så meget at byde på og så meget at fortælle. Samtidig indeholder den en helt fantastisk historie omkring heling og de faser man skal igennem, for at komme på den anden side, hvis man kan sige det sådan. I hvert fald er jeg blevet en hel del klogere og en uforglemmelig bog rigere.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code