“101 dalmatinere” på DVD

101 Dalmatinere

Titel: 101 Dalmatinere – Hund og Hund Imellem
Genre: Tegnefilm
Spilletid: 1 time og 16 minutter 
Udkom: 16. januar 2014 
Danske stemmer: Preben Uglebjerg, Lis Løwert, Ebbe Langberg
Selskab: The Walt Disney Company

DUO stjerner 4

 

Endnu en Disney-film har fået turen, og både lyd og billede er blevet gennemrestaureret. Denne gang er turen gået til ”101 Dalmatinere – Hund og Hund Imellem”, en hjertevarm, simpel historie.

Resumé

15 dalmatinerhvalpe forsvinder sporløst fra Robert og Anita og deres hunde Pongo og Perles lille hjem i London. Den store eftersøgning begynder, og hunde fra alle landets hjørner hjælper det fortvivlede hvalpeforældrepar med at lede. Hvem i al verden stjæler 15 uskyldige hundehvalpe? Kunne det være Anitas skoleveninde, Cruella de Vil, som altid har ønsket sig en pelsfrakke? 

Anmeldelse

En voksen og lidt kedelig stemning lægges an fra starten, i det filmen indledes af en monolog fra hunden Pongo, der søger efter kærester til ham selv og hans ejer. Denne følelse bliver brudt, idet hundene vikler mand og kvinde sammen i en legesyg dans, til de vælter sammen ned i en sø. Det fungerer altid godt med ens hund som wingman!

Derefter slår filmen over i en morbid tone, idet det går op for en, at Cruella de Vil stjæler hvalpene for at lave en frakke ud af dem. Denne problematik er barsk for en dyreelsker eller barnesjæl, og jeg er i tvivl om, hvorvidt filmen ville underholde eller være passende for yngre børn uden ledsagelse af en sød storebror eller -søster.

Et bredt og yderst humoristisk persongalleri – eller hundegalleri – leder granskningen af Londons mørke gader efter hvalpene. ”101 Dalmatinere” er den første film fra Disneys kunstnere, der finder sted i nutiden – filmens nutid, som er fra 1961. På trods af sine år på bagen lever filmen stadig, og de gamle stemmer ligger bund for en lun omgang nostalgi liggende i maven.

Tegnestilen er simpel, men levende, flot og farverig og giver liv til figurerne. Hvis jeg skulle tegne så mange dalmatinerpletter, ville jeg også holde det simpelt! I denne reviderede udgave får farverne endnu mere spil og liv i forhold til de gamle VHS’er – specielt baggrundene skaber ramme og giver dybde til en alvorlig, men morsom stemning. Musikken spiller ikke så bærende en rolle som i mange andre Disney-klassikere, men ikke desto mindre understøtter den filmen med sine jazzede ”feel” på en ikke overbelastende måde.

Som ekstramateriale kan man slå undertekster til, der fortæller nærmere om produktionen af filmen og de enkelte scener og musikstykker, hvilket i sig selv egentlig er meget interessant for tegnefilmsnørder. Igen skal man til at se hele filmen igen for at få de ekstra fakta med, hvilket kan blive en lidt kedelig fornøjelse, når man lige har set den.

Hvis man ikke tænker nærmere over Cruellas planer med hvalpenes plettede pels (som aldrig rigtig bliver til noget – det er jo en Disney film), er 101 Dalmatinere egentlig enormt hyggelig. Kærligheden og omtanken blandt både mennesker og dyr er på sit højeste. En morale, der ikke skinner tydeligt igennem, så man brækker sig over den, men er med i karakterernes små handlinger og opførsel over for hinanden. Alle passer på hinanden og hjælper i deres søgen efter de charmerende 101 dalmatinere i en Disney-klassiker, som er sød, men lidt bister og ikke øverst på min liste over Walt Disneys tegnefilmsperler. 

josefine

Skrevet af Josefine Mariendal Huus


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code