“Oprør” af Kelley Armstrong

oprør

Titel: Oprør
Serie: Mørkets Oprør
Original titel: The Rising
Forfatter: Kelley Armstrong
Oversat af: Nete Harsberg
Udkom: 30. juli 2014
Sider: 376
Forlag: Carlsen

duo 4½

 

 

 

Langt om længe udkom den sidste bog i Kelley Armstrongs spændende spin-off serie. Bogen holdte sin læser fanget fra start, selvom det dog virkede en smule bekendt.


streg

Resumé

Maya og hendes venner er på flugt fra indtil flere cabaler, der ønsker at udnytte deres overnaturlige evner. Deres familier tror at de døde i helikopterstyrtet, og cabalerne sørger for at Maya og de andre ikke kan komme i kontakt med dem. Samtidig oplever flere af dem, at have problemer med deres evner – Maya bliver mere og mere dyrisk, mens Corys migræneanfald bliver værre og værre, og de eneste der kan hjælpe dem, er Nast-cabalerne. Findes der er sted Maya og de andre kan være trygge? Eller bliver de nødt til at overgive sig?

streg

Anmeldelse

Jeg havde længe glædet mig til at få læst den sidste bog i Kelley Armstrongs spin-off serie, og jeg havde god grund til at glæde mig. Som jeg havde forventet, var bogen spændende fra start til slut, hvor Maya og hendes venner flygter fra indtil flere fjender, og jeg havde til tider svært ved at slippe bogen.

Mit eneste problem med bogen er, at det hele virker lidt for bekendt. Hele opbygningen af spin-off serien, er næsten præcis ligesom i ’Mørkets Kræfter’-serien, så det ødelagde desværre lidt af spændingen. Man havde allerede en god fornemmelse af hvad der ville ske, og det hele blev en smule for deja vu-agtigt. Jeg må indrømme, at det havde jeg alligevel ikke forventet af en forfatter som Kelley Armstrong, som jeg anser for at være langt over det niveau.

På trods af dette, var jeg alligevel vild med bogen, og den formår også at overraske sin læser på nogle punkter.

En af de ting, som jeg til gengæld er rigtig glad for er Maya, som er en fantastisk hovedperson. Hun er viljestærk, stor fast ved sine beslutninger, og er den perfekte leder rolle. Hun er en sej pige, og jeg kunne ikke andet end elske hende. Mange bøger i dag har lidt den usikre og forsigtige pige i hovedrollen, men sådan er tilfældet ikke med ’Mørket Oprør’-serien, hvilket er dejligt forfriskende. Maya er den slags pige man kan se op til.

Hvis du stadig ikke har læst, hverken ’Mørkets Kræfter’-serien eller ’Mørkets Oprør’-serien, er det klart nogle bøger der er værd at kigge nærmere på, og helt sikkert nogle jeg kommer til at genlæse en gang.

streg

Skrevet af Mathilde Alfang


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code