“1917” på Blu-ray

1917

Original titel: 1917
Skuespillere: George Mackay, Dean-Charles Chapman og Colin Firth
Genre: Krig, drama
Spilletid: 1 time og 58 minutter
Filmselskab: Nordisk Film
Udgivelsesdato: 14. maj 2020

 

 

Tak til Nordisk Film for anmeldereksemplaret

Jeg synes filmen havde et spændende perspektiv, men jeg kunne godt have brugt lidt mere følelsen af, at jeg så en film om en verdenskrig.

streg

Resumé

2 britiske soldater og kammerater, Blake og Schofield, får tildelt en umulig mission. De bliver sendt dybt ind i fjendes territorium for at advare deres egne mænd om et baghold. Hvis de ikke når at komme frem i tide, vil 1600 mænd miste livet, heriblandt Blakes egen storebror. Det er et kapløb mod tiden, tyskerne og til stor fare for deres eget liv.

streg

Anmeldelse

Jeg er ret vild med film, som handler om verdenskrigene, mest 2. Verdenskrig, fordi det er den, som jeg har hørt mest om. 1. Verdenskrig ligger lidt mere i skyggen af den anden, og derfor glædede jeg mig til at se filmen, fordi jeg håbede, den kunne give mig lidt mere indsigt, da jeg har hørt meget om slaget ved somme, og den bliver skam også nævnt, men jeg tror endnu ikke helt, jeg har set en film som handlede om det. Det ville jeg faktisk gerne se, men selvom jeg gerne ville have haft mere indsigt i krigen og slaget, som bliver kæmpet i den tid, så havde ‘1917’ en interessant vinkel.

Vi følger de 2 kammerater, som skal på en mission alene igennem tyskernes territorium, som de har efterladt – eller det håber kammeraterne i hvert fald, men de har ingen idé om, hvad de kommer til at møde, så der var helt sikkert nogle spændende øjeblikke, når de skal kæmpe sig igennem. Jeg fik mig også en overraskelse over, hvad der sker med vores hovedpersoner, og jeg synes det var forfriskende, at alt ikke bare ender fint, fordi det gør det jo sjældent i krig.

Vores hovedpersoner har en deadline for at nå frem til nogle andre grupper soldater, så de kan overlevere en besked om at standse deres fremmarch mod tyskerne, men mens man ser filmen, har man ingen rigtig fornemmelse af, hvor lang tid de bruger på det, eller hvor mange kilometer de rent faktisk tilbagelægger på den korte tid. og det gad jeg virkelig godt have kunne følge med i i filmen. Jeg synes, det var vildt ærgerligt, at vi ikke fik det, fordi der var tidspunkter, hvor jeg tænkte, at nu var der da gået alt for længe til, at de kunne nå deres deadline.

Jeg synes, at historien er rigtig godt filmet. Der er særligt et scenarie, som sidder fast i mit hoved, når jeg tænker tilbage på filmen. Det er et sted om natten, når vores hovedperson skal forbi en by, som på alle måder lægger i ruiner, og tyskerne har overtaget den – da det er mørkt, bliver der flere gange sendt et par nødblus op i luften og med lyset og skyggerne giver det virkelig smukke scener, men også meget uhyggelige, når man tænker på, hvad der rent faktisk sker i scenerne.

Alt i alt synes jeg at ‘1917’ er et rigtig godt tilskud til krigsfilmene rundt omkring. Man kan ikke lade være med at blive fanget af kapløbet, og derved kan man ikke lade være med at ville følge med i, hvad der kommer til at ske for vores hovedpersoner.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code