‘4 EVER’ – en forestilling på Århus Teater

4 ever

 

 4 EVER er en fortælling om dem, vi aldrig hører om – eller altid hører om, men aldrig fra deres synsvinkel. En fortælling om venskab og loyalitet – og konsekvenserne deraf.

s

Resumé

Hvad er for evigt, kan man spørge sig selv om? Venskab, kærlighed? Eller forbliver blot minderne tilbage, fordi alting har sin ende? Fire rødder, Deep, Mini, Ice og Shine, er knyttet livet ud af deres ubrydelige venskab, selvom de søger meget forskellige veje.

s

Anmeldelse – Skrevet af Josefine Mariendal Huus 

DUO stjerner 4

Dørene åbnes for forestillingen, og en broget flok strømmer ind, både unge og gamle, selvom 4 EVER er betegnet som en ungdomsforestilling. Rummet er lille, og scenen er lille, men indtages snart af Chadi Abdul-Karim og Nikolaj Rosengreen, der lige så stille begynder at udfolde en historie gennem krop, ord og musik.

I starten ved jeg ikke helt, hvad jeg skal synes. Jeg går ind i salen med en forventning, men bliver mødt med en anden realitet. 4 EVER viser sig at ikke at være meget mere end en helt simpel historiefortælling med lidt musik i baggrunden. Ærligt keder jeg mig lidt.

Men som historien folder sig ud, og jeg lærer de fire drenge at kende, opdager jeg, at jeg sidder foroverbøjet og helt opslugt. Jeg ser mig omkring og ser resten af publikum fuldstændig fokuseret på scenen.

Abdul-Karim indvier os i en historie, som føles enormt personlig og ægte. Jeg finder mig i selv i hver af de fire drenge. Situationen underlægges af toner fra Rosengreens guitar, der ikke blot gør senariet levende, men om end mere intenst.

I sidste ende, da de slukker lyset, og klapsalverne bryder ud, klapper jeg fornøjet og beriget af en enormt troværdig og følelsesladet forestilling.

AnmeldelseSkrevet af Mathilde Alfang

DUO stjerner 3,5

Jeg vidste kun meget lidt om forestillingen ’4 Ever’ da jeg fredag aften tog ind for at se det. Man bliver lovet en fortælling om venskab på godt og ondt, og det er i den grad også det man får.

Skuespilleren Chadi Abdul-Karim, fortæller historien om de 4 drenge Deep, Mini, Ice og Shine, og om deres ubrydelige bånd.
Chadi står for alle rollerne enemand, og hans evne til at give alle drengene hver deres personlighed og liv, overraskede mig meget.
Stykket er fortalt som en historie, og flere gange glemte jeg både tid og sted, fordi jeg blev så fanget. Chadis evne til at fortælle denne historie, spiller de forskellige roller, og holde publikummet fanget, er utroligt imponerende

Det tog mig et øjeblik at blive fanget af stykket, da det er meget anderledes end noget jeg har set før, men når man først er fanget var det utrolig intenst og spændende.

Nu efter at have set stykket, går jeg stadig og tænker meget over historien, og vil anbefale unge som gamle at tage ind og se det – historien går lige i hjertet på en.


s

Hvor: Århus Teater
Spilleperiode: 28. Februar. – 8. Marts
Pris: 95 kroner
Aldersgræne: anbefalet fra 14
Spilletid: Ca. 50 minutter
Skuespiller: Chadi Abdul-Karim, Nikolaj Rosengreen

 

s


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code