“7 døgn for os” af Charlotte Glaser og Anja Hitz

Titel: 7 døgn for os
Genre: Ungdomsbog
Sprog: Dansk

Forfatter: Charlotte Glaser og Anja Hitz
Forlag: Høst & Søn
Sider: 229
Udgivelsesdato: 17. september 2015

DUO stjerner 4

 

 

 

 

 

‘7 døgn for os’ var en bog, der overraskede mig positivt. Jeg synes, at ideen er rigtig god, og selvom jeg normalt ikke er til tøsebog, så havde den mig med.

s

Resumé

Silje, Tessa og Kat er hver især fra Norge, Sverige og Danmark. Og de er alle sammen taget på sommerlejr, nemlig Camp Focus. Men af forskellige årsager får de alle brug for en hurtig exit fra lejren, og det er dér, de mødes. 3 piger, af forskellige nationaliteter, og en schæfer på flugt i en rød skrammelkasse af en volvo – og hvor de mon ender? Det må vejen vise.

s

Anmeldelse

Jeg havde ret høje forventninger, da jeg begyndte på ‘7 døgn for os’. Jeg synes nemlig at hele på-tværs-af-nationaliteter-temaet var en helt vildt god idé, og jeg kunne ikke vente med at komme i gang. Dog må jeg sige, at jeg havde brug for at sætte mig ned et sted, hvor jeg absolut ikke blev forstyrret eller distraheret, for bogen havde mig ikke med fra starten af. Og der gik faktisk godt 50 af de 230 sider, før jeg følte, at den havde mig. Men derefter var jeg med, ikke helt opslugt, som jeg er med få bøger, men jeg fik lyst til at vide hvad der så skete.

De tre hovedpersoner – danske Kat, svenske Tessa og norske Silje er så forskellige, at… ja, at jeg ikke ville kunne finde på nogen, der var mere forskellige – på overfladen. Men når man kommer dybere ind i deres personligheder, har de faktisk alle tre noget til fælles – lidt, på en måde i hvert fald. Historien er i starten fortalt fra deres synsvinkler – først Kat, så Silje og derefter Tessa, men så skifter den til alvidende, og derefter tilbage til synsvinkler igen. Der er et mønster i det, som jeg meget godt kan lide, fordi vi får noget at vide om dem i starten, og hver deres slutning. Jeg har lidt svært ved at se mig selv i Kat og Silje, men Tessa er faktisk lidt ligesom mig, så det er jeg egentlig meget godt tilfreds med – på den måde lærer jeg noget, samtidigt med at der er en, jeg kan afspejle mig selv i. Jeg synes at vores tre hovedpersoners personligheder er spændende, og spiller godt sammen. Det er mesterligt gjort.

Når det kommer til selve historien, vil jeg være lidt mere kritisk. Fordi at selvom vores hovedpersoner spiller godt sammen, og præsenterer historien godt for os, så mangler jeg noget. Det er som om, at disse tre piger kommer alt, alt for nemt til det hele. Uden at sige for meget, ville jeg alligevel tro, at tre 16-årige piger, ikke ville have SÅ nemt ved at køre gennem det halve Skandinavien i bil. Jeg kunne godt have tænkt mig, at der var lidt mere modgang for dem – næsten alt de sætter sig for, lykkedes mere eller mindre. Jeg ville gerne have set dem komme igennem lidt mere sammen, også selvom det ikke lykkedes. Det ville for det første have understreget en af bogens vigtige pointer (som jeg ser det), om, at du kommer videre, og det skal nok gå i sidste ende, også selvom du ikke vinder. For det andet, ville det helt klart have gjort bogen mere opslugende og dramatisk at læse. Det trækker desværre bogen lidt ned, og det er jeg ked af, fordi ellers synes jeg den fungerede så fint.

Hele “layoutet” eller hvad man nu skal kalde det, at historien er i tre dele: Jeg-fortæller, alvidende, jeg-fortæller eller hjemme, ude, hjemme, gør mit indre ordensmenneske inderligt tilfreds. Det er simpelthen så dejligt at se, at der er nogen som også kan lide, at der er et mønster i den slags ting. Tak, tak, tak.

Da jeg læste bogen, kom jeg også til at grine højt, og alle andre kiggede meget mærkeligt på mig – men det er virkelig en sjov bog, det synes jeg i hvert fald, og vores tre hovedpersoner har god humor, og det er virkelig dejligt. Der er intet værre, end at læse en bog uden et smil på læben.

Det er en ungdomsbog, ja, men jeg vil sige at den kan læses allerede fra 12-års alderen. Skriften er stor i forhold til hvordan den normalt er i en ungdomsbog, og den er letlæselig uden nogen svære ord, og den er ikke særlig lang. Også selve plottet henvender sig til den yngre del af teenagerne, men faktisk vil jeg sige, at den næsten kan læses af alle unge. Selvom jeg tror, at det ville være den yngre del, der ville finde den mest spændende, tror jeg også den ville kunne læses af ‘ældre unge’, der bare vil have en bog, der ikke er svær, enten fordi de har svært ved at læse, eller fordi de ikke interesserer sig synderligt for bøger.

Men det synes jeg egentlig bare er godt. Selvom jeg ikke læser specielt mange af den slags bøger, er jeg glad for at de er der, fordi at de bare kan få så mange flere til at læse, hvilket jo er fantastisk. Og selvom jeg ikke plejer at læse de her tynde bøger, så kunne jeg også godt lide den, så den er jo næsten for alle.

Alt i alt synes jeg faktisk at det var en overraskende god modsætninger-mødes-bog. Den var let at læse, og jeg grinede mig igennem den, selvom jeg åh-så-gerne ville have haft lidt mere modgang for de tre piger, så kan jeg ikke indrømme at det ødelagde læseoplevelsen totalt. Så jeg vil anbefale den til alle dem, som ikke nødvendigvis er tossede med at læse, og som egentlig bare gerne vil have en bog, som er let og sjov og lidt tøset, men som alligevel giver mening og kan perspektiveres ind i ens eget liv. Jeg er sikker på, at de fleste vil kunne finde en lille del af sig selv i en af de tre hovedpersoner. 

s

Skrevet af Frida Toudal


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code