“99 procent min” af Sally Thorne

Originaltitel: 99% mine
Forfatter: Sally Thorne
Forlag: People’s Press
Genre: Skønlitteratur
Sider: 350
Udgivelsesdato: 27. august 2021

 

 

 

 


Tak til People’s Press for anmeldereksemplaret.

‘99% min’ levede op til alt det vi drømte om og mere!

streg

Bagsidetekst

Da Darcy var 8 år, mødte hun manden – eller drengen – i sit liv. Det eneste problem var, at hendes tvillingebror, Jamie, så ham først, omgående beslaglagde Tom som sin bedste ven og dermed effektivt forhindrede Darcy i at komme til fadet.
Da Darcy er 20 år, arver hun, sammen med Jamie, sin bedstemors hus. Hendes plan er hurtigst muligt at få sat hytten i stand og sælge den, så hun igen kan springe på et fly og rejse ud i verden for at leve livet – eller muligvis flygte fra det. Hvad hun ikke er forberedt på er, at Jamie har hyret Tom til at stå for renoveringen af huset.

Pludselig haster det ikke helt så meget med at komme afsted. Faktisk er det måske bedst, at hun bliver for at holde øje med, at hendes bror ikke træffer de forkerte beslutninger om huset. Det har afgjort ikke noget med Toms stramtsiddende T-shirts at gøre, hans perfekte ansigt eller tunge værktøjsbælte. Inden længe flyver gnisterne – og det er ikke på grund af gamle elinstallationer …

streg

Anmeldelse

Jeg elskede Sally Thornes bog ‘Min bedste fjende’, så jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle læse denne også. Jeg kunne vildt godt lide hendes skrivemåde og karakterne i den anden bog. Jeg er slet ikke blevet skuffet over ’99 % min’. Da jeg læste bagside teksten var jeg med det samme interesseret. Jeg var dog en smule nervøs over alt det med barndomsvenner, som skal være hovedpersonerne til kærlighedsdramaet, da det godt kan blive langtrukken, men dette syntes jeg ikke blev tilfældet her.

Jeg var ret vild med begge vores hovedpersoner. Jeg synes, forfatteren får beskrevet dem begge helt vildt godt. Darcys tanker er flyvende og hendes personlighed er skæv, og det får forfatteren beskrevet helt uden at bruge ord, men med måden hun får sammensat sætningerne og beskrivelserne. Det var mega fedt, og jeg elskede det hele vejen igennem. Da jeg først var kommet i gang med bogen, kunne jeg slet ikke lægge den fra mig igen. Jeg skulle bare have mere.

Jeg kunne også godt lide hele bag historien for personerne, da det ikke fyldte alt, og det var blot supplement, og huset, som der renoveres, fungerer som et rigtigt godt element i fortællingen. Der var også en god spænding i bogen og et super godt flow i, hvordan tingene sker. Jeg følte ikke vi stod stille og kedede os på noget tidspunkt i bogen. Jeg glæder mig allerede til at læse flere bøger fra hendes hånd.

streg

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *