Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret

Resumé

I slutningen af 1800 tallet beslutter unge Abelone at hun vil arbejde på den fornemme herregård Bangsbo i Nordjylland. Godsejeren, Johan Knudsen, er en gæstfri og yderst liberal levemand, der gør Bangsbo til et tilflugtssted for en lang række af 1890’ernes største kunstnere. Alt kan ske på Bangsbo: affærer, intriger, dueller, selvmord og spøgeri. Abelone suger det hele til sig og mærker for første gang suset fra den store, nye verden. Især bliver hun meget betaget af spændende Herman Bang.

Anmeldelse

Hvis jeg har mareridt om folkeskolen, så omhandler de Bent Hallers ’Historien om Hønsepigen’. Det var nogle helt forfærdelige måneder, dengang i 7. klassen. Med det i mente, var jeg stor modstander af at læse mere af Bent Haller. Heldigvis for mig, var jeg for nysgerrig på ’Abelone fra Bangsbo’ og det er jeg utrolig glad for, da det var en fornøjelse at læse om Abelone og hendes eventyr og oplevelser i datidens Danmark på en fortryllende og spektakulær herregård. Bogen er skrevet, så man føler man kan se græsset gro og dufte grisen blive stegt over åben ild. Man forsvinder helt ind i det univers, som Bent Haller flot har kreeret. Det er en stille og rolig tilgang vi får til tingene, næsten ingen aktion eller enorme dramaer, hvilket giver et godt indtryk af livet på en herregård dengang, dog uden at man falder i staver undervejs.

En af de ting som gør vurderingen forvirrende, er den form for sprog og skrivemåde Bent Haller bruger. Sproget er nemt forstående og meget passende for et bog med et så nydeligt og uskyldigt et emne som livet på en herregård, men undervejs kommer der indirekte emner op, som samleje, gambling og selvmord, som ikke stemmer overens med det sprog, som er mere passende til en bog skrevet til yngre læsere. Det skaber en forundring og gør det tvetydigt hvem bogen henvender sig til, da sproget fortæller en historie og selve historien fortæller en anden. Meningen kan sagtens være, at det skal være Abelone som har skrevet bogen og den derfor er skrevet i et sprog, hun ville bruge, men da det ikke er klart eller tydeligt, så må det desværre trække ned.

Da historien er baseret på overlevende fortællinger fra Bent Hallers oldemor, er der sået lidt tvivl om, hvor meget der er fiktion og hvor meget der er ægte begivenheder. Det er interessant at læse om danske kunstnere som Herman Bang og Betty Nansen og deres levemåde, men hvor meget af de ting der bliver sagt og gjort skete virkelig? Det kan være tilsmudsende over for deres ry, hvis der bliver udgydt usandheder omkring dem, selvom chancen for at Bent Haller ville ty til den slags ligger meget lavt.

Jeg giver bogen 4 ½ stjerner fordi den er levende, interessant og giver et dejligt, roligt billede af en helt anden tid, dog på næsten en for nem måde at læse på.

Skrevet af Ida Marie Mortensen