“Abernes planet: Opgøret” på Blu-ray

Abernes planet opgøret

Original titel: War of the Planet of the Apes
Genre: Action og Science fiction Spilletid: 2 timer og 20 minutter
Skuespillere: Andy Serkis, Woody Harrelson, Steve Zahn og Karin Konoval
Selskab: 20th Century Fox
Udgivelsesdato: 30. november 2017

 


Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret.

Indtil videre har jeg set de fleste af ’Abernes planet’ og jeg kan rigtig godt lide dem. Opgøret var på ingen måde nogen undtagelse.

streg

Resumé

Cæsar og aberne er tvunget ind i en krig mod en stor hær af mennesker, som er ledet af den nådesløse oberst. Cæsar lider utålelige tab, som gør at han begiver sig ud på et hævntogt. Men da han finder ud af at alle aberne lider ufattelige tab, skal Cæsar ikke kun kæmpe for dem, men også kæmpe mod sig selv og sine mørkere instinkter. Obersten og Cæsar står ansigt til ansigt i en dødbringende kamp.

streg

Anmeldelse

Jeg har set de fleste af ’Abernes planet’, og jeg har altid været fascineret over universet. Jeg må tilstå, at det var lang tid siden, at jeg har set den sidste, og jeg var faktisk lidt i tvivl, om jeg havde set den seneste, fordi da jeg begyndte på ’Opgøret’, var jeg lidt i tvivl om, hvor vi var henne i handlingen, eller om jeg bare ikke kunne huske, hvad der sidst var sket. Det gav mig dog en stor lyst til at se dem alle sammen igen, og i rækkefølge, så man virkelig kunne blive fanget af historien.

Jeg kunne rigtig godt lide, hvor menneskeliggjort aberne bliver, og hele idéen med at en virus er brudt ud, og udvikler menneskerne til dyr, som ikke kan tale. Derudover kunne jeg også rigtig godt lide, at vi fik den menneskelige pige som Cæsar finder, med ind i historien for at vise, at den menneskelige natur ikke kun er ond og nådesløs, men at der findes kærlighed og omsorg. Man får også mange følelser at se i Cæsar, som gør at man begynder at holde af ham, og bliver bekymret for, hvad der sker med ham og de andre aber. Man er i hvert fald ikke i tvivl om hvilken side, man kommer på efter denne film.

Jeg var som meget spændt på grafikken omkring at gøre aberne menneskelige, fordi det kan være svært at undgå, at det kommer til at se kunstigt ud. Men jeg synes faktisk, at filmen kommer rigtig godt omkring det. Der er selvfølgelig tidspunkter, hvor jeg synes det var slemmere end andre, men jeg synes overordnet, at det var rigtig fint. Jeg kunne i hvert fald godt lide øjnene på aberne, som var med til at gøre dem endnu mere menneskelige.

Selvom at ’Opgøret’ er en rigtig alvorlig film, som er meget barsk, så formåede den også at være en smule morsom og kærlig. Morsom i forbindelse med aben som Cæsar finder, som kalder sig ’Bad Ape’. Hans skørhed gav mig et par grin engang i mellem. Jeg kunne rigtig godt lide slutningen på filmen og er spændt på at se, om vi kommer til at se mere til ’Abernes planet’.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code