“Abernes planet: Revolutionen” på Blu-ray

Abernes planet: Revolutionen

Original titel: Dawn of the Planet of the Apes.
Genre: Action og Science fiction Spilletid: 2 timer og 10 minutter
Skuespillere: Andy Serkis, Jason Clarke, Gary Oldman og Keri Russell.
Selskab: 20th Century Fox
Udgivelsesdato: 27. november 2014

duo 4½

En film som vil bringe dig i et stort dilemma – så du kan ikke lade være med at sidde spændt til det sidste.

streg

Resumé

En dødbringende virus har hærget verden, og der er kun få overlevende tilbage. Dog har aberne udviklet sig, og vokset sig større og stærkere – og ikke mindst intelligente. En dag mødes de to racer (aberne og menneskerne) og konflikterne opstår. Aberne ledes af Cæsar, som kan forstå både aberne og menneskerne – men er det nok for at kunne skabe fred imellem dem?

streg

Anmeldelse

’Abernes planet: Revolutionen’ er en utrolig action-fyldt film, hvilket fungerede rigtig godt. Jeg har set de tidligere Abernes planet film, så jeg havde også nogle forventninger til denne film. Da jeg først hørte om den første film ’Abernes planet: Oprindelse’ var jeg nok lidt skeptisk, men jeg kunne rigtig godt lide den måde, de bragte historien videre på. Man går nemlig tilbage for at se, hvad der egentligt skete i forbindelse med verdens undergang for menneskerne.

Dette lever ’Abernes planet: Revolutionen’ rigtig godt op til, fordi man ser det videre forløb, da aberne ikke bare overtog verden på 5 minutter. Det tager længere tid end det – og dette illustrerer denne film bare rigtig godt. Den starter nemlig 10 år efter ’Oprindelsen’ slutter, og giver et rigtig godt billede af abernes side og ligeledes menneskernes side.

Filmen indeholder også et stort dilemma – fordi man føler for begge ”racer”, og jeg kunne virkelig godt forstå begges bevægelsesgrunde for nogle af deres handlinger. Begge sider er bange, og føler ikke at man kan samarbejde på grund af fortidens hændelser.

En ting som jeg også var spændt på, var selvfølgelig grafikken i forhold til aberne, og jeg vil mene, at den er ens med den, som blev brugt i ’Oprindelsen.’ Jeg synes personligt, at det er fint i forhold til hvordan aberne fremstår, men helt perfekt er det ikke. Men da aberne skal gøres mere og mere ”menneskelige”, så synes jeg, at det er lykkedes meget godt på dét område. Hvis man allerede har set nogle af abernes planet filmene, så skal man næsten også se denne, for at få lidt mere af historien med. Og hvis man ikke har – kan jeg kun anbefale, at man kommer i gang.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code