“Absolute beginners” af SJ Hooks

Absolute beginners

Original titel: Absolute beginners
Forfatter: SJ Hooks
Oversætter: Betty Frank Simonsen
Genre: Erotisk roman
Sider: 304
Forlag: Pretty ink
Udgivelsesdato: 13. oktober 2016

DUO stjerner III

 

 


Jeg brugte en del tid på at overveje at læse ’Absolute beginners’ af den grund, at jeg var i tvivl omkring handlingen med en professor og en studerende. Jeg er dog glad for, at jeg tog chancen, for jeg var helt opslugt af historien!

streg

Resumé

Stephen er engelskprofessor og meget velordnet. Han lever efter et nøje planlagt skema, med undervisning tirsdag og fredag, og træning et par gange om ugen med sin stedbror Matt. I weekenden spiser han hos sine forældre. Der er dog en person, der forstyrrer hans ellers så ordenlige liv – den studerende Julia Wilda. Hun provokerer ham og irriterer ham grænseløst!  En aften bliver alting dog vendt om, da han ender med at være den der bliver undervist…

streg

Anmeldelse

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor det tog mig så lang tid, at finde ud af om jeg skulle give mig i kast med ’Absolute beginners’. Det kan godt være, at det at den handlede om en professor og studerende, var det der holdt mig væk i starten, eller fordi jeg ikke helt forstod, hvorfor en dansk forfatter havde skrevet disse på engelsk og udgivet dem i udlandet, før de kom på det danske marked. I hvert fald var jeg skeptisk i starten.

Det viste sig dog at være helt ugrundet, for jeg blev rigtig hurtigt opslugt af historien! Det var slet ikke så mærkeligt at det handlede om en professor og en studerende, for selvom det kunne lyde som om, at Stephen var lidt ældre på grund af titlen, så fandt jeg ud af, at han kun er i starten af 30’erne og det ændrede mit syn på historien.

Julia er en virkelig interessant karakter, som er bygget op med rigtig mange lag. Vi får stille og roligt lov til at se mere til hendes personlighed, efterhånden som Stephen kommer ind på livet af hende. Jeg er dog stadig utrolig nysgerrig på at finde ud af hvad hun indeholder helt inde, da bogen er skrevet ud fra Stephens synsvinkel, og derfor er jeg ikke kommet helt ind under huden på hende. Hun er dog en skøn karakter, som jeg beundrer!

Stephen kunne jeg også rigtig godt lide. Han er utrolig forsigtig og nybegynder på mange områder. Det var også fedt at få en anderledes synsvinkel på en erotisk kærlighedsbog, selvom det ikke er første gang, at jeg læser sådan en bog fra en mands synsvinkel. Det er dog første gang, at jeg er stødt på sådan en usikker mandlig karakter med nærmest ingen selvtillid, og det at medvirker bestemt til, at den skildrer sig ud fra de andre bøger i denne genre.

Jeg havde læst bogen på kun tre timer, hvilket også bare understreger hvor opslugt jeg blev af historien! Det bliver virkelig dejligt at vende tilbage til Stephen og Julia i ’Absolute lovers’, som er jeg utrolig spændt på. Jeg kan også kun anbefale andre, som godt kan lide en forsigtig kærlighedshistorie med en smule erotik, at få læst denne bog.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code