Forfatter: Ilka Tampke
Genre: Ungdomsbog
Sider: 388
Oversat af: Marie Kopp
Forlag: Cicero
Udgivelsesdato: 13. juni 2019
Tak til Cicero for anmeldereksemplaret.
Resumé
Efter at den landsby Ailia boede i blev nedslagtet af romerne, er hun taget ud i skovene og op i bjergene for at straffe sig selv og tackle sin sorg. En dag tager hun beslutningen om at forlade sit eget eksil og drage ned til stammerne igen, da hun også har en pligt i form af sin titel som Kendra. Her møder hun Krigsherskeren Caradog, som i fem somre har forsøgt at overvinde romerne. Måske vil det lykkedes, nu hvor han har Kendraen og Mødrene på sin side?
Anmeldelse
Det er efterhånden noget tid siden, at jeg læste ’Albions datter’, og jeg måtte da også bruge lidt tid i starten, på helt at finde ud af, hvor vi var henne. Det er nemlig ikke sådan, at man stille og roligt kommer ind i universet igen – vi starter sådan set der, hvor den anden sluttede, og det havde nok fungeret bedst, hvis jeg havde læst dem lige efter hinanden.
Men når det er sagt, så gik der alligevel ikke særlig lang tid, før jeg var fanget af historien igen, og jeg var virkelig ivrig efter at finde ud af, hvordan Ailias historie ville ende ud. Det er en lidt tungere bog, i form af at det er et univers, jeg ikke har særlig meget erfaring med, og derfor var der en masse ny viden og indputs, som gjorde læseprocessen længere. Det gjorde dog ikke noget, fordi det var et univers, jeg godt kunne lide at befinde mig i.
Jeg er blevet ret godt forbundet med Ailia i ’Ailias sang’, og jeg kunne virkelig godt lide hende. Hun var en stærk og modig pige, som undervejs fandt sin stemme og sig selv, og hen af vejen fik hun også opbygget en autoritet i en verden, hvor hun skulle kæmpe for at blive hørt og taget seriøs. Hun tvivler en del på sig selv og sine evner i starten, men efterhånden som hun bliver presset ud i at konfrontere sine dæmoner, får hun oparbejdet tillid til sig selv, og det var smukt at overvære.
Jeg føler ikke helt, at jeg er færdig med det her specielle univers endnu, og jeg har virkelig lyst til at starte forfra med dem, fordi der er så mange lag at dykke ned i. Derudover er det forfriskende at læse om et helt andet univers, som jeg ikke rigtig kender til, og som jeg gerne vil høre mere om. Jeg synes, det er så fint med den måde at fantasy er flettet sammen med historien, da det får det til at virke ægte og som noget, der sagtens kunne være virkelighed dengang.
Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen