“AnorekSigne” af Signe Grønnebæk og Christine Jønck

AnorekSigne

Original titel: AnorekSigne
Forfatter: Signe Grønnebæk og Christine Jønck
Genre: Biografi

Forlag: Vilhelm forlag
Sider: 176
Udgivelsesdato: 26. oktober 2018

 

 

 


Tak til Vilhelm forlag for anmeldereksemplaret.

En voldsom fortælling om livet som anorektiker.

streg

Resumé

I AnorekSigne fortæller Signe Grønnebæk sin både smertefulde og opløftende historie om et liv med alvorlig anoreksi gennem knap to årtier, om de personlige omkostninger for hende selv og sygdommens påvirkning af hendes familie og nærmeste omgivelser. AnorekSigne er ligeledes en beretning om at opnå andres anerkendelse, vende nederlag til små og store sejre og ikke mindst lære at acceptere sig selv. Signe lever stadig med anoreksiens følgevirkninger og har længe følt behov for at tage et kritisk opgør med social- og sundhedssystemets manglende evne ud i at tilbyde spiseforstyrrede den rette og individuelt tilpassede behandling.

streg

Anmeldelse

Historien om AnorekSigne er en anderledes historie. Det er en historie, som kræver en stærk mave og et endnu stærkere sind at læse. Det er en historie, som spænder over årtier, over tillid og kærlighed mellem mange mennesker i alskens relationer. Den dækker over personlige sejre og offentlige svigt – ting vi muligvis i forvejen godt vidste, men som vi ikke har ville konfronteres med.

Anoreksi er et emne, som mange har en holdning og en fordom om. Fordomme som: anoreksi rammer kun unge piger, som synes de er for tykke, det går over, når man bliver ældre, det kan kun skyldes dem selv eller deres forældre. ”Hvor svært kan det være at spise?”. Signe Grønnebæk viser i sin bog at anoreksi er mere end mad og dårlige forældre, dårlige fordomme om man vil. Det er kontrol i en helhed, noget vi alle har brug for i én vis grad, nogle mere end andre. Igennem sin kamp med maden viser Signe/AnorekSigne, i hvor mange former kontrol kan komme, og i hvor mange tilfælde man kan føle sig svigtet. Ubetydelige ting der pludselig kommer op i en anden kontekst og, i dette tilfælde, har været livsomvæltende.

Igennem fortællingen bliver der også introduceret velfærdsstaten, særligt i form af psykiatrien. Et tilbagevendende emne i de danske medier og populært til valgkampe. Signe viser læseren sin kamp for både at få hjælp, og hvor nemt det har været at blive fri for den. Endnu vigtigere, hvordan kampen med psykiatrien skader mere end den gavner, på måder som virker foruroligende for den almene borger. Hjælp, som vi andre forventer kan redde os selv fra afgrunden, kaster andre ud over den. Det er et under at ikke flere lider samme skæbne som AnorekSigne, hvis det er sådan virkeligheden ser ud.

Et tilbagevendende element i bogen er Signes egen selvreflektering, som virkelig løfter bogen til et andet niveau. Det er ikke en konstant bebrejdelse af andre mennesker eller offerkortet der bliver hevet frem, men en reflektering over både egen opførsel og andres. Det er en hvirvelvind af følelser at læse om personlige op-og-nedture, at tænke på sine egne forældre og venner. Man er konstant i tvivl om, hvem der gør det rigtige, og hvordan man selv vil ageren. Man kæmper både for og imod flere mennesker samtidig. Den er en øjenåbner både for forældre og bekendte til mennesker med anoreksi.

Som afslutning på bogen fortæller Signe Grønnebæk om kampen med at få udgivet en bog, der ikke er en solskinshistorie. Når det gælder mennesker med anoreksi er det ikke sikkert, at der findes en fuldstændig lykkelig slutning. Signe har lykkedes med at få bedre dage uden AnorekSigne, men hendes historie er ikke en solskins en af slagsen. De historier skal der også være plads til, og de mennesker som står frem med den er utrolig seje, for det er ikke en nem vej. Derfor får ’AnorekSigne’ 6 stjerner, både for sin ærlighed og for sin litterære præstation.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code