“Ar fra mit glemte liv” af Nicole Boyle Rødtnes

Ar fra mit glemte liv

Original titel: Ar fra mit glemte liv
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Genre: Ungdomsroman
Sider: 254
Forlag: Alvilda
Udgivelsesdato: 1. august 2016

DUO 6 stjerner

 

 

 

 

 

Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret.

Jeg har været utrolig vild med hele trilogien og jeg elskede ’Ar fra mit glemte liv’ lige så højt. Jeg er rigtig ked af, at det nu er slut med disse letlæselige bøger med store temaer og budskaber.

streg

Resumé

Lærke vågner op efter en operation, hvor hun har fået fjernet en hjernetumor. Men hun vågner op uden sine minder. Hun har en krop, som er fyldt med ar og tatoveringer, men ingen erindringer om hvor de stammer fra. Hun har efterladt sig sin egen dagbog til hjælp. Men mange af afsnittene er streget over og giver ikke den største viden. Lærke selv kommer i tanke om Alexander, men alt om ham er streget ud og med kun en advarsel om, at hun skal holde sig væk. Men når nu Alexander er den eneste hun kan huske – kan hun så dette?

streg

Anmeldelse

Jeg har virkelig set frem til at læse disse bøger i denne trilogi, som handler om kærlighed og identitet. Det har jeg gjort, fordi jeg synes, at det bringer noget enestående frem. De er meget letlæselige og tog ikke så lang tid at læse for mig, men de har altid haft et stort budskab og en enestående måde, at bringe det frem på. Bogen bringer det frem igennem de svære ting i livet, som alle på en måde kan relatere sig til, ved at tænke over – hvad nu hvis dette var mig? Som ikke at kunne tale eller huske, eller helt vide hvem er jeg og hvilket køn vil jeg være? Det er virkelig store spørgsmål i livet, som kommer frem. Det handler især meget om at, finde ud af hvem man er som person, eller hvem man gerne vil være.

Jeg kunne rigtig godt lide, at høre og læse om Lærkes minder fra fortiden. Fordi hvert ar eller tatovering repræsenterede en vigtig begivenhed i hendes liv, som har betydet noget for hende og gjort hende til den, som hun er i dag. Når man så ikke kan huske dette, er det noget som sætter hendes identitet på prøve. Sådan er det for os alle sammen, da vi alle har ar eller tatoveringer eller lignende på vores kroppe, som symboliserer et eller andet for os. Derfor synes jeg det er utrolig gennemtænkt, af forfatteren at få dette med ind i historien.

Alle bøgerne har haft en betydning for mig, og jeg har selvfølgelig en favorit, men jeg vil sige at ’Ar fra mit glemte liv’ virkelig kommer tæt på min favorit og det gør den på grund af kærlighedshistorien i bogen. Jeg er virkelig den evige romantikker, fordi jeg elsker bare at læse om det. Personerne i bogen har virkelig været igennem meget og har oplevet rigtig meget i deres liv, både hver for sig og sammen, men kan stadig finde tilbage til hinanden, uden at have minderne til det og det bliver beskrevet rigtig godt i bogen. Jeg fik en tydelig følelse med dem, da jeg læste bogen.

Lige meget hvilken man beslutter sig for at læse, kan jeg anbefale dem alle sammen. Man kan sagtens læse dem hver for sig og i ubestemt rækkefølge, men jeg havde det sådan at, efter jeg havde læst den første, ville jeg faktisk bare gerne have mere. Derfor er jeg også meget ærgerligt over, at det nu er slut. Men jeg håber at man kommer til at se mere i samme stil fra forfatteren.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code