“Arven 2: Den ældste” af Christopher Paolini

Den ældste

Original titel: Den ældste
Forfatter: Christopher Paolini
Serie: Arven-kvartetten 
Genre: Fantasy
Sider: 710
Oversætter: Ole Steen Hansen
Forlag: Carlsen
Udkom: 17. juni 2013

DUO stjerner 4

 

 

 

’Den ældste’ bygger videre på historien om Eragon. Man mærker tydeligt det stærke bånd mellem Eragon og Saphira. Det er helt sikkert med til at holde bogen op her i midten i en stærk serie.

streg

Resumé

Slaget om Tronjheim er slut. Eragon og hans drage Saphira står tilbage sammen med de andre, men det er ikke alle som har været lige heldige. Pludselig må Eragon og Saphira forsøge at finde ud af hvordan det hænger sammen mellem de forskellige alliancer og troskaber mellem arterne. Eragon er taget til elvernes, for at fuldføre sin uddannelse alt imens han forsøger at finde ud af, hvem han kan stole på. Men Eragon er ikke den eneste som riget er ude efter, de er også ude efter hans fætter Roran, fordi de vil have oplysninger om Eragon, som kan have en fatal betydning for alle.

streg

Anmeldelse

Det tog mig lidt tid at komme ind i historien om Eragon. ’Den ældste’ fortsætter der hvor ’Eragon’ slap og mange af de løse ender bliver afsluttet helt. Serien fortsætter meget i sin sædvanlige tone som tidligere og dette betød at jeg lige skulle ind i sproget igen, og at jeg stoppede op lidt flere gange end jeg plejer. Det er rigtig godt at der er en ordliste i slutningen af bogen, men det var meget svært, fordi det var store sætninger som gik tabt, og hvis jeg fornemmede at det tog en del af historien med sig, så skulle jeg tilbage i bogen. På en måde synes jeg faktisk at det var både godt og skidt. Det var nogle gange irriterende, når det er sådan en stor bog at skulle frem og tilbage, men på den anden side gøre det historien og universet mere specielt.

Jeg elskede virkelig den muntre dialog mellem Eragon og Saphira. Jeg kunne meget godt lide den måde de fuldendte hinanden på. Det var meget på grund af den måde som forfatteren stiller dialogen op, da deres indre tanker bliver skrevet med kursiv og dette fungerede rigtig godt, når man sad som læseren på dette. ’Den ældste’ bruger også meget til at uddybe hovedpersonerne, og give dem mere karakterer, så jeg fik dem lært rigtig godt at kende, også når man havde en del spørgsmål til dem. Her kunne jeg også rigtig godt lide, at man fik et godt indblik i fætteren Roran, og hvad der sker for ham i kampens hede.

Jeg følte desværre at ’Den ældste’ blev meget langtrukken, som mange andre bøger i midten af en serie. Det var ikke fordi, at der ikke skete en masse ting og at der var en masse spænding i bogen, men min følelse af ’Den ældste’ var dog at bogen bruges til få trukket vejret igen og skabt sig overblik over, hvad der egentlig skete i kampens intense spænding. Dette var også super godt, men det var en lang periode, hvor jeg kunne trække vejret igen.

Jeg vil så dog sige, at jeg glæder mig til at læse videre i bogen og få svar på mange af de spørgsmål, som jeg har. Især efter at man har fået et større og bedre indblik i de stærke og farverige hovedpersoner. ’Arven-Kvartetten’ kan helt sikkert anbefales, fordi man bliver præsenteret for et fantastisk univers og bøger med, synes jeg, utrolig flotte covers. 

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code