“Arven 3: Brisingr” af Christopher Paolini

Brisingr

Original titel: Brisingr
Forfatter: Christopher Paolini
Serie: Arven-kvartetten 
Genre: Fantasy
Sider: 787
Oversætter: Ole Steen Hansen og Per Vadmand
Forlag: Carlsen
Udkom: 17. juni 2013

duo 4½

 

 

 

’Brisingr’ formår at holde spændingen op i tredje bind i ’Arven’ serien om Eragon og Saphira. Man kan tydeligt mærke Eragons og Saphiras udvikling.

streg

Resumé

Efter Eragons træning og slaget på den brændende slette, slap Eragon og Saphira med nød og næppe derfra med livet i behold. Men Eragon må erkende at han har brug for mere træning. Der er dog ikke tid til at tage den med ro, fordi Eragon bliver bundet af de mange løfter, som han har givet. Han må begynde med sit løfte om at hjælpe sin fætter, Roran, med at redde Katrina fra fangenskabet i Helgrind. Der kommer hurtigt uro blandt de forskelle grupper og Eragon må sande, at det er på tide, at træffe et valg og for alvor tage rollen som hele landets beskytter på sig, med alt hvad dette kan indebære.

streg

Anmeldelse

Som med de to andre bøger i ’Arven’ serien, tager det mig altid lidt tid at komme ind i historien, fordi der kommer en lille sprog barriere i form af fremmedsprog, hvor jeg lige bliver nødt til at stoppe op og læse en ekstra gang. Men alligevel vil jeg ikke være dette foruden, fordi det gør historien om Eragon unik og til sit eget. Jeg synes at det er rigtig flot flettet ind i historien af forfatteren, fordi selvom man stopper op i læsningen, føles det aldrig malplaceret i bogen. Man skal heller ikke være nervøs over, at man lige skal have genlæst ’Eragon’ og ’Den ældste’ inden ’Brisingr’, fordi inden bogen går i gang, er der er et super fint resumé af, hvad der er sket indtil videre, fordi det kan være meget svært at huske det hele og holde styr på det hele, så dette fungerer rigtig godt.

’Brisingr’ holder stadig fat i spændingen om historien på Eragon, selvom at det er en meget stor bog med mange sider, så sker der faktisk rigtig meget, uden at det bliver alt for overvældende. Det kan være svært, når man bevæger sig tættere på slutningen, at det ikke skal gå for hurtigt, men heller ikke for langsom, så bogen bliver langtrukken. Det mestrer forfatteren rigtig godt, da man selvom at der sker meget, får et pusterum til at trække vejret igen.

Man kan fortsat tydeligt mærke Eragons udvikling igennem bøgerne. Dette synes jeg er meget godt, at forfatteren stadigvæk har godt fat om karakteren Eragon og han ikke bliver glemt i spændingen og de mange andre karakterer, som man møder. På samme måde får Saphira også en større betydning for mig, fordi man kommer tættere og tættere på hende, i forbindelse med dialogen mellem hende og Eragon. Dette gav også en masse søde og bevægende scener igennem bogen, som man bestemt ikke ville have været foruden.

Jeg kan helt sikkert anbefale serien om Eragon og hans drage Saphira, da der er en masse fantasy og spænding over feltet ved denne serie. Derfor glæder jeg mig også rigtig meget til at læse fortsættelsen og slutningen på serien, da jeg på nuværende tidspunkt slet ikke kan se, hvordan det skal ende.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code