“Arven 4: Arven” af Christopher Paolini

Arven

Original titel: Inheritance
Forfatter: Christopher Paolini
Serie: Arven-kvartetten 
Genre: Fantasy
Sider: 926
Oversætter: Ole Steen Hansen
Forlag: Carlsen
Udkom: 17. juni 2013

DUO stjerner III

 

 

 

Så kom man til afslutningen på Eragons lange rejse med sin drage Saphira. Man kom alle følelserne igennem med denne bog og fik en hæsblæsende slutning.

streg

Resumé

Eragon og Saphiras kamp er langt fra slut. De har stadig en stor kamp mod Galbatorix forude. De er begge kommet meget længere, end man nogensinde har kunnet forestille sig. De skal begge være stærke nok til at kunne besejre ham, fordi hvis de ikke kan, gives der ikke andre chancer. Men tvivlen ligger hos dem, om de kan styrte den onde konge og opnå retfærdighed i Alagaësia – og til hvilken pris for dem begge?

streg

Anmeldelse

Så kom afslutningen på Eragon og Saphiras lange rejse. Man kan virkelig mærke den udvikling, som de begge har været på og fortsat mærke deres tætte sammenhold. Jeg synes det har været utrolig godt, at man kunne mærke deres sammenhold hele vejen igennem. Det har været noget, som har bragt alle bøgeren på et andet plan og har gjort, at man har kunnet komme igennem nogle tykke bøger til tider. Deres forhold var også med til at give bøgerne en hel masse humør og dette gælder også for ’Arven’, som var både spændende og meget følelsesladet, da det var slutningen på en meget lang rejse.

Christopher Paolini har gennemtænkt plottet og slutningen. Her har han især tænkt på hvordan Eragon skulle komme ud efter kampen med Galbatorix. Forfatteren har igennem alle bøgeren været rigtig god til opsætningen af historien og de personer, som man møder. Dette gør at, selvom det er nogle lange bøger og nogle har været meget langtrukken ind i midten af serien, har der altid været noget, som gjorde at man blev nødt til at læse videre. Sådan var det også med ’Arven’, da man blev nødt til at læse, hvordan slutningen kommer til at gå for Eragon.

’Arven samler alle trådene og besvarer alle ens spørgsmålene i den sidste bog i serien om Eragon. Dette synes jeg var godt, så man har fået svar på mange af de løse ender, som har samlet sig i løbet af de andre bøger. Forfatteren giver os fortsat det fantastiske miljø og genre, som jeg fortsat elskede helt vildt i ’Arven’. Det er på alle måder gennemført. ’Arven’ bragte en masse spænding frem hos mig og dette gjorde også, at jeg synes ’Arven’ fuldender de andre bøger på en rigtig god måde.

Hvis man har læst de andre bøger, kan jeg kun sige at man skal komme i gang med at læse den sidste bog i serien om Eragon, så man får slutningen med sig. Det var godt, at der er et kapitel om hvad der er foregået i de andre bøger, så man kan komme godt ind i verden igen, derfor behøver man ikke være bleg for at gå i gang med ’Arven’, selvom det er lang tid siden man har læst ’Brisingr’. Alt i alt er serien og ’Arven’ helt sikker noget jeg kan anbefale, hvis man ønsker at blive lukket ind i et spændende og interessant univers.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code