“Askeprinsen” af Erin Watt

askeprinsen

Original titel: Broken prince
Forfatter: Erin Watt
Serie: Papirprinsessen
Genre: Ungdomsroman
Oversætter: Merete Rostrup Fleischer
Sider: 285
Forlag: Flamingo
Udgivelsesdato: 22. november 2017

5,5 DUO

 

 

 

Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret

Det var en fornøjelse at komme tilbage i ’Papirprinsessen’ universet, og denne gang var Reed en stor del af fortællingen. Dette endte jeg faktisk med at have det blandet med.

streg

Resumé

Ella Harper er kommet ind i Reed Royals liv og har ændret alt. Reed Royal er vant til at have det hele – magt, udseende, status og penge. Mest af alt har han en masse hemmeligheder. Hemmeligheder som vil ødelægge alt, hvad ham og Ella har fået bygget op. Reed vil gøre alt for at få Ella tilbage, fordi alt hans modvilje mod hende, har udviklet sig til kærlighed. Men vil de nogensinde kunne overvinde alle hemmelighederne som omgiver dem?

streg

Anmeldelse

Jeg nød på alle måder at læse ’Papirprinsessen’, fordi jeg synes den var sød, unik, spændende og på alle måder fængslende. Derfor var mine forventninger på alle måder ret høje for ’Askeprinsen’. Da jeg først læste om den, vidste jeg, at jeg selvfølgelig skulle læse den, fordi jeg slet ikke kunne vente efter afslutningen af ’Papirprinsessen’, men min anden tanke var, at det var tydeligt at Reed ville være mere tilstede i denne bog, og det synes jeg egentligt var meget interessant at få lov til at få et større indblik i ham.

Desværre må jeg indrømme, at mystikken over ham forsvandt, og det synes jeg var lidt ærgerligt. Det var dejligt at få indblikket i hans følelser, men på den anden side følte jeg, at jeg mistede en eller anden bad boy forbindelse til ham, som ikke helt blev genoprettet på samme måde. Jeg tror jeg sagtens kunne have nydt historien, hvis jeg kun hørte den gennem Ella, fordi hun er virkelig en awesome karakter, som jeg nød at være i selskab med. Men på den anden side tror jeg heller ikke, at jeg ville have været foruden, at lære Reed bedre at kende, da man får et stort indblik i ham. Derfor kan man vist godt sige, at mine følelser omkring fortællerdelen, var lidt splittet.

Forfatterene forstår helt sikkert at lave clift hanger slutninger, som gør at man bare må læse videre i serien, og derfor er det også ret fedt, at ’Løgnerens palads’ udkommer så hurtigt efter ’Askeprinsen’. Her tænker forlaget Flamingo virkelig på deres læsere, og det er virkelig rart. Jeg glæder mig meget til at tage fat i den sidste bog om Ella og Reed, og se hvordan de kommer til at tackle de nye udfordringer i deres forhold.

Selvom jeg havde nogen blandede følelser omkring Reeds fortællerdel, så kan jeg uden tvivl anbefale ’Askeprinsen’ i forbindelse med fortsættelsen til ’Papirprinsessen’. Den er virkelig god, og man bliver lukket ind i et fantastisk univers, og får lov til at møde et par vidunderlige karakterer, blandt andet Ella og Easton.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code