“Banneret samles” af Pernille Eybye & Carina Evytt

banneret samles

Original titel: Banneret samles 
Forfatter: Pernille Eybye & Carina Evytt
Serie: Dragernes konge
Genre: Fantasy, ungdomsroman
Sider: 606
Forlag: Tellerup
Udgivelsesdato: 12. juni 2018

DUO stjerner III

 

 

 

Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret.

Det var virkelig dejligt at komme tilbage til universet og personerne i ’Dragernes konge’. Jeg glæder mig utrolig meget til at læse videre og se, hvad der kommer til at ske.

streg

Resumé

Taysin vil bare gerne hen til slavelejren, så han kan redde sin Lill. Inden han når derhen, møder han Waris, Josvai og Svart, som er lige så opsat på at komme derhen, som han er. De er dog langtfra trygge med hinanden, men finder dog hurtigt ud af, at de har langt mere tilfælles, end hvad de lige troede, samt at de har mulighed for at hjælpe hinanden. Ligeledes mødes Kiri og Lill hinanden i slavelejren, som hurtigt finder ud af, at de har en fortid. De finder dog alle sammen ud af, at den største trussel slet ikke viser sig at komme fra slavehandlerne.

streg

Anmeldelse

Jeg havde glædet mig meget til at læse videre i serien, fordi jeg syntes, at der var gået lige lovligt lang tid, inden der kom en ny bog i serien. Jeg havde dog ikke glemt de andre to bøger, og det synes jeg var fedt, fordi der var alligevel nogle ting, der bliver refereret til i løbet af bogen, som skete i de 2 første, og de bliver ikke uddybet så meget i denne bog. Vi bliver fortsat præsenteret for et fantastisk univers og nogle interessante hovedpersoner. I denne omgang bliver alle bare samlet, og jeg elsker det, da det betyder, at de 2 første bøger møder hinanden.

Det fungerer bare rigtig godt, at man skiftes til at høre synspunkterne fra hovedpersonerne, så man får et rigtig godt indblik i dem alle 4. Jeg kan også lide dem alle, men jeg har mine favoritter og mit yndlingspar, som jeg for alt i verden hepper på. Jeg kan rigtig godt lide, at alle personerne mødes, og der bliver nogle udfordringer, hemmeligheder og misforståelser, som bliver reddet ud, og det synes jeg personligt var rigtig fint.

Der er super god spænding næsten hele vejen igennem bogen, både fordi at personerne mødte hinanden, der var en redningsaktion, og så er der også en kamp på vej, som i det stille begynder at spidse til. Men det er kun godt, fordi jeg følte mig også underholdt hele vejen igennem, og da jeg var færdig med bogen, sad jeg kun med en følelse af, at jeg bare gerne ville læse mere. Så jeg glæder mig helt sikkert på at læse videre i denne serie og se, hvad der kommer til at ske med personerne, som jeg er begyndt at holde af. ’Dragernes konge’ er bestemt en bogserie, som jeg kan anbefale den fantasy hungrende læser.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code