“Battle” af Maja Lunde

Battle

Original titel: Battle
Forfatter: Maja Lunde
Oversat af: Anne Krogh Hørning
Genre: Ungdomsbog
Sider: 230
Forlag: Turbine
Udgivelsesdato: 28. marts 2019

DUO stjerner 4

 

 

 

Tak til Turbine for anmeldereksemplaret.

Jeg havde set traileren til filmen, som er baseret på ’Battle’, før jeg gik i gang med at læse bogen, og nu glæder jeg mig bare til at se filmen, når den kommer.

streg

Resumé

Amalie er pigen, der har alt: udseende, penge, en lækker kæreste, et flot hus og et stort dansetalent. En dag styrter hendes perfekte liv i grus, da hendes far er gået konkurs. Hun skal nu flytte fra alt, hvad hun elsker, men hun forsøger at sætte en facade op overfor sine venner, så de ikke ved, hvad der er sket. En dag møder hun Mikael, som er en hiphop danser og samtidig god til at battle. Han er også meget anderledes, fra alt hvad hun kender. Tør hun bryde reglerne og vise, hvem hun virkelig er, eller vil hun bibeholde facade overfor alle hun kender?

streg

Anmeldelse

Efter at have set traileren til filmen ’Battle’, som er baseret på denne bog, var jeg spændt på at læse den, da traileren så god ud. ’Battle’ handler om denne rige datter, som har fået alt, hvad hun har peget på, og pludselig bliver hendes liv vendt på hovedet. Alligevel vil hun ikke være ærlig overfor sine venner og fortælle, hvad der er sket, men vælger at sætte en facade op og leve et dobbeltliv.

På det område virker hendes liv ret overfladisk, og hun er meget forkælet, og det havde jeg lidt svært ved at kapere i starten. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor at hun ikke bare kunne få fortalt sandheden, og hvorfor hun blev ved med at holde sin kæreste lidt hen. Hvis jeg skal være helt ærlig, kunne jeg slet ikke lide hende i starten, fordi hun virker så overfladisk.

Det var dog meget tydeligt, at hun går igennem en udvikling i ’Battle’, og heldigvis for det! For mig er det ret vigtigt, at jeg kan få en forbindelse til hovedpersonen, og det skete også efter noget tid. Efterhånden som man kom længere ind i historien, fandt jeg nemlig også ud af, at hun havde mere i bagagen end først antaget. Men det var lidt svært, at hun både svigtede en veninde, og at hun har sådan et negativt syn på andre økonomiklasser end dem, der hører til de rige.

Jeg synes, jeg har set historien før med en rig pige, der ender i det mere belastede område og møder en ”bad guy” og falder for ham eller omvendt. Så historien var som sådan en ny for mig, selvom der var andre aspekter i. Jeg glæder mig dog virkelig til at se filmen og finde ud af, hvor tæt den ligger op af historien i bogen.

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code