“Bedragets bog” af Teri Terry

Bedragets bog

Original titel: Book of lies
Forfatter: Teri Terry
Oversat af: Mette Skot Perschke
Genre: Fantasy
Sider: 395
Forlag: Gyldendal

Udgivelsesdato: 20. april 2017

DUO 6 stjerner

 

 

 

 

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret

’Bedragets bog’ byder på så meget mere, end hvad man i sin fjerneste fantasy kunne forestille sig.

streg

Resumé

Hvis du lyver, så vækker du forbandelsen. Hvis du vækker forbandelsen, så finder mørket dig og slipper dig aldrig. Quinn og Piper er tvillinger, men mødes først, da en tragisk hændelse fører dem sammen. Den ene er opdraget til aldrig at lyve og den anden tager rigeligt let på sandheden. Men hvad gør man hvis løgn bliver til sandhed, men sandheden bedrager? Hvem stoler man så på?

streg

Anmeldelse

Det er en del år siden jeg læste Teri Terrys ’Slettet, men som jeg mindes den, så var den fortræffelig, så jeg ventede spændt på at se frem til hendes nyeste bog. Jeg tabte faktisk lidt kæben da jeg vendte sidste side, for den var så meget mere detaljeret og havde et meget mere udarbejdet plot end hvad jeg havde forventet.

Det som jeg først og fremmest faldt for, var Teri Terrys evne til at skabe to så vidt forskellige personligheder hos Quinn og Piper. Nogle gange tabte jeg simpelthen tråden, når deres udseende blev beskrevet¨, for de virker så ens, men alligevel så forskellige, for deres personligheder var ikke diametrale modsætninger, men alligevel så forskellige som de kunne blive. Det andet som jeg blev forelsket i, var hvor dybt plottet egentlig var, for jeg var lidt forbeholden, da resumeet lød lidt som andre bøger jeg havde stødt på min vej. Jeg ærgrer mig faktisk lidt over, at resumeet var så tørt i det, for jeg er bange for at det afholder folk fra at læse bogen. Jeg kan godt se at det var meningen at det skulle være mystisk, men det får de ikke helt frem. Teri Terry får også lavet en fin, glidende overgang mellem forhistorien og den nuværende historie og gør tydeligt brug af flashbacks og myter, som giver et flot levende billede og er med til at nuancere Piper og Quinns familiebånd, på en måde som kun læseren kan se.

Det eneste i selve historien, som kan trække minimalt ned, er at Teri Terry inddrager personer som i starten virker vigtige for enten historien eller for Piper eller Quinn, men som brat forsvinder uden en forklaring eller en afslutning på, hvorfor de ikke er relevante mere. Ej heller i epilogen, som giver en fin afslutning på flere spørgsmål, får man et svar på hvor de mennesker blev af.

Jeg giver bogen 6 ud af 6 stjerner, fordi at det er et fantastisk detaljeret plot som udvikler sig undervejs og en original historie, som bør læses så hurtigt som muligt.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code