“Bedre” af Carey Heywood

Bedre

Original titel: Better
Forfatter: Carey Heywood
Genre: Kærlighedsroman
Sider: 250
Oversat af: Rie Lund Rosenkilde
Forlag: Palatium books
Udgivelsesdato: 23
. maj 2019

DUO 6 stjerner

 

 

 


Tak til Palatium Books for anmeldereksemplaret

Jeg elskede virkelig ’Bedre’. Jeg elskede personerne, stemningen og handlingen. Det var lige den bog, jeg havde brug for.

streg

Resumé

Aubrey Kline skal på jordomrejse, men hun er nervøs. Hun har fået en helt ubeskrivelig gave af sin afdøde moster – nemlig den rejse hun skulle have været på, når hun blev rask. Så nu er det op til Aubrey at få set de steder, som hendes moster aldrig har nået at opleve. Ligeledes skal hun lære at stå på egne ben, tror hun da. Fordi inden hun får set sig om, har hendes far arrangeret at Adam Burke skal rejse med hende for at passe på hende. Han arbejder freelance som fotograf og lever for at rejse. Så da han får mulighed for at en betalt rejse, siger han ikke nej. Adam har derfor en stor tendens til at være overbeskyttende, som irriterer Aubrey, og samtidig har Adam svært ved at forstå Aubreys umodenhed.

streg

Anmeldelse

Jeg glædede mig rigtig meget til at læse ’Bedre’. Jeg bliver altid draget af bøger, hvor hovedpersonen kommer ud at rejse. Jeg har aldrig rigtig selv været mange steder, så derfor synes jeg, at det er fedt at opleve tingene gennem bøgerne en gang i mellem. Det giver mig selvfølgelig en rigtig stor lyst til at opleve det hele selv også, og forhåbentligt kommer jeg til det en dag. ’Bedre’ havde nogle rigtig gode beskrivelser af stederne, vi besøger, og handlingen og stemningen følte jeg var tydeligt i bogen.

Jeg kunne rigtig godt lide personerne, som vi møder. Aubrey som er den usikre pige, som virkelig bærer rundt på meget sorg efter tabet af sin moster og som har sat hele livet på hold for at kunne bruge den sidste tid sammen med hende. Adam rummer også mere, end man lige forventer, og de har faktisk en hel del tilfælles, hvor man kan se, at de kan hjælpe hinanden. Ligeledes følte jeg, at der var stor kemi imellem dem, som jeg tydeligt kunne mærke. Situationerne, som de misforstår ved hinanden, kunne jeg tydelig gennemskue grunden til, hvilket jeg synes var rart og lige den ukompliceret bog, som jeg havde brug for.

Jeg var faktisk rigtig ked af at bogen var slut og ville bare gerne have haft mere. Jeg kan rigtig godt lide Carey Heywoods skrivemåde og ’Bedre’ er ingen undtagelse. Jeg synes også, at det lige er den bog, som du skal tage med på sommerferien, så du enten virkelig kan få oplevelserne af at rejse eller en dejlig, romantisk bog til din ferie.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code