“Big little lies” sæson 1 på Blu-Ray

Big little lies

Original titel: Big little lies 
Genre: Drama
Spilletid: 6 timer og 10 minutter
Skuespillere: Reese Witherspoon, Nicole Kidman og Shailene Woodley
Filmselskab: 20th Century Fox
Udgivelsesdato: 28. september 2017

5,5 DUO

 

 

 

Tak til 20th Century Fox for anmeldereksemplaret

Jeg blev faktisk virkelig positiv overrasket over ’Big Little Lies’. Den var meget fængslende og alle hovedpersonerne gjorde virkelig et godt stykke arbejde, med at leve sig ind i deres roller.

streg

Resumé

Madeline og Celeste er veninder og har børn på samme alder, som går i skolen. På første skole dag møder de den unge mor Jane, hvis dreng skal til at starte i klassen. Madeline, Celeste og Jane finder hurtigt et stort venskab i hverdagens rutiner og intriger. Samfundet er meget præget af en stræben efter at være perfekte – den perfekte karriere, det perfekte ægteskab og de perfekte venner. Dette giver en masse intriger både på hjemmefronten og i skolen i blandt børnene, da en pige hævder at en dreng har forsøgt at tage kvælertag på hende, og grundet pres, udpeget hun den nye dreng.

streg

Anmeldelse

Jeg havde ikke de store forventninger til serien, inden jeg begyndte på den. Jeg havde selvfølgelig set en kort trailer for serien, som jeg synes var meget gådefuld, så jeg vidste ikke helt, hvad det var jeg gik ind til. Det der virkelig tiltrak mig med serien, var skuespillerne som var med i serien. Her mener jeg især Reese Witherspoon, Nicole Kidman og Shailene Woodley, som alle er kendt for store film, som jeg har elsket. Jeg fik mig også en glædelig overraskelse, da jeg kom i gang med serien, nemlig skuespilleren Alexander Skarsgård. Jeg har set ham i ’True Blood’, og var meget vild med ham i den serie, så jeg var meget spændt på at se hans rolle i denne serie.

Jeg var også meget imponeret over alle skuespillerne, som vi følger tæt. Her vil jeg i særdeleshed nævne Reese Witherspoon. Hun spiller rollen som husmoren, der gerne vil have det perfekte liv med det perfekte ægteskab og det perfekte forhold til hendes børn. Nicole Kidman spiller også sin rolle utrolig godt, og er meget overbevisende i hendes måde at optræde i det ægteskab, hun er i, som nogle måske har oplevet, og ved lige præcis hvordan dette føles.

Jeg kunne rigtig godt lide måden ’Big Little Lies’ bliver bygget op på. Vi får at vide at der er sket et mord i første afsnit, men vi får ikke at vide, hvem det er. Vi får derefter beskrivelser fra andre beboer i samfundet, omkring hvordan vores hovedpersoner er som personer, og hvordan de ser dem, og generelt alt det negative, de har at sige om dem. Så vi springer meget i tid, så nogle gange er det svært at finde rundt i, men for mig øgede det kun spændingen, og jo flere afsnit vi kommer ind i serien, jo mere spændende bliver den virkelig.

Jeg var vild med soundtracket i serien, og det passede bare rigtig godt til handlingen. Sangene sad fast i min hjerne efterfølgende og var virkelig godt valgt ud. ’Big Little Lies’ havde utrolig mange gode og forskellige budskaber i sig, som kan være tilstede ved et samfund, hvor mange bare gerne vil opretholde rollen om det perfekte. Jeg kan helt sikkert anbefale ’Big Little Lies’, både på grund af historien, men især på grund af skuespillerne, som på alle måder gør et virkelig godt stykke arbejde.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code