“Bjergtaget 2 – Smagen af aske” af Sidsel Sander Mittet

bjergtaget

Original titel: Bjergtaget 2 – Smagen af aske 
Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Serie: Bjergtaget
Genre: Fantasy
Sider: 400
Forlag: Facet
Udgivelsesdato: 13. september 2019

DUO stjerner III

 

 

 


Tak til Facet for anmeldereksemplaret.

Jeg synes, at der er kommet rigtig godt flow i bog 2, og det begynder at blive spændende.

streg

Resumé

Sigrid forsøger at finde en måde at leve med, at hun både er elver og menneske. Hun, Askatla og vennerne prøver at finde en måde at genvinde deres styrke og se på, hvordan de kan overleve og hjælpe deres andre venner, som fortsat er inde i bjerget og som er fanget i fjendens hænder. Johannes er fanget i elvernes rige og må bruge alle sine evner og tricks fra fortiden og nutiden, til at overleve og fortsat beholde magten over sit eget sind. Magtkampen under bjerget spidser til, og alle må finde ud af, hvilket ben de skal stå på og finde ud af, hvem den virkelige fjende er, da ikke alting er, som tingene giver sig ud til at være.

streg

Anmeldelse

Det var ikke så lang tid siden at jeg havde læst ’Bjergtaget –og de blev lokket’ så jeg synes selv at handlingen stod okay klart for mig, men jeg må indrømme at jeg alligevel lige skulle ind i det hele igen. Der hvor jeg faktisk havde flest problemer var navnene. Og det havde jeg fordi jeg synes faktisk de minder en del om hinanden og jeg skulle lige katogisere hvor de alle kom fra. Der er så heldigvis en navneliste, men jeg var nok en smule for doven til at bruge den, men det var fedt at den var der, fordi der er mange at holde styr på.

En ting, som jeg bemærkede, havde ændret sig for mig i denne bog var, at jeg synes, den var nemmere at læse. Der var rigtig godt flow i bogen, og jeg havde bestemt også lyst til at vende den næste side for at finde ud af, hvad der ville ske. Der var en god mængde spænding på det hele, og selvom jeg lige havde svært nok med at følge slagets gang i gang i mellem, så gjorde det ikke at spændingen faldt, til gengæld følte jeg faktisk, at vores personer var på farten hele tiden.

Vi skiftes til at følge de forskellige personer, Askatla, Sigrid og Johannes, og det var helt sikkert også med til at give et godt flow i bogen, fordi selvom at Askatla og Sigrid tit var sammen. så var der nogle oplysninger, som begge parter skulle bearbejde, og det var super fedt, at vi får synsvinklen med ind over dette. Det gav i hvert fald mig meget til at komme tættere på personerne.

Jeg må indrømme, at jeg på nuværende tidspunkt helt sikkert bedst lide at følge Sigrid. Der er nogle ting over hendes personlighed, som tiltaler mig. Askatla mangler jeg noget forståelse for, og hun er meget fremmedgjort, som jo bestemt er meningen, men for mig er det derfor svært rigtig at holde med hende.

Universet i bogen er stadigvæk rigtig godt. Jeg kan virkelig godt lide idéen bag det hele med elevere og folkevisere, og jeg synes at forfatteren får det hele til at spille til UG. Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer til at ske i den næste bog.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code