“Blår” af Hugh Howey

blår

Original titel: Wool
Forfatter: Hugh Howey
Oversat af: Nikolaj Johansen
Genre: Spændingsroman
Sider: 616
Forlag: Dreamlitt

Udgivelsesdato: 1. februar 2018

DUO 6 stjerner

 

 

 

 

Tak til Dreamlitt for anmeldereksemplaret

For alle fans af ’Hunger Games’, her kommer jeres nye yndlingsbog.

streg

Resumé

I en giftig fremtid er de sidste mennesker flygtet ned i en gigantisk silo under jorden, hvor lov og orden bliver strengt håndhævet. Sherif Holston har trofast opholdt siloens love i årevis, indtil han en dag begår den største forbrydelse; Han beder om at komme udenfor. Det sætter gang i en dominoeffekt af begivenheder, som får fatale konsekvenser for flere personer i siloen.

streg

Anmeldelse

Sidst en bog fangede mig så meget, var da ’Hunger Games’ udkom. Med sine dystre undertoner, små ulykkelige kærligheder og en fordrejet verden er ’Blår’ helt klart den nye apokalyptiske bog at læse. I sig selv er det bare en bog, man ikke skal snyde sig selv for, uanset om man er til den genre eller ej.

’Blår’ trækker dig med ned i et nyt univers, som ikke blot fanger din interesse ved første side, men med sine til tider sparsomme detaljer overlader fantasien til dig, hvilket kun er et plus for den her bog. Idéen med at bruge siloer og skabe en apokalyptisk verden er helt klart interessant, men udføres også til perfektion ved at gøre brug af siloens opbygning, og pludselig bliver en silo ikke til noget, du kan finde på en mark, men et hjem og et fængsel fra en anden verden.

Min absolutte yndlingsdel af bogen er dens tempo. Det foregår i et behageligt roligt tempo, som alligevel kan være spændingsfyldt og ængsteligt, uden at tingene behøver at skride så voldsomt frem, at man føler at man mangler noget information. Min anden yndlingsting er helt klart skiftet mellem personerne. Man får forskellige vinkler og fortællinger, som virkelig giver et stort overblik og trækker dig længere ned i dybet af siloen.

Fans af ’Hunger Games’ og ’A Quiet Place’ vil helt klart synes om ’Blår’, fordi at den ikke bruger unødige elementær for at få pisket en stemning op, men kan forholde sig til vores nutidige verden, hvilket kun gør den mere skræmmende. ’Blår’ får 6 stjerner, fordi den er en helt utrolig fortælling om en fjern fremtid, og hvordan almindelige ting kan gøres til tortur og dødsdomme.

streg

Skrevet af Ida Marie Mortensen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code