“Bliv hos mig” af Jennifer L. Armentrout

Bliv hos mig

Originaltitel: Be With Me
Forfatter: Jennifer L. Armentrout
Serie: Wait for me
Genre: Ungdomsroman
Sider: 471
Oversat af: Anna Bridgewater
Forlag: Lovebooks
Udgivelsesdato: 14. juni 2018

DUO 6 stjerner

 

 


Tak til Lovebooks for anmeldereksemplaret.

Jeg elsker simpelthen Jennifer Armentrouts bøger! Det var en skøn oplevelse af genlæse ’Bliv hos mig’, denne gang på dansk.

streg

Resumé

Teresa er forelsket i sin storebrors bedsteven Jase, men efter at have kysset hinanden, undgår han hende, og vil ikke snakke med hende. Hun er lige kommet ud af et dårligt og skadeligt forhold, og efter en danseskade, som truer hendes dansekarriere, starter hun på det samme college, som hendes bror og Jase går på. Vil Jase stadig undgå hende, når han ikke længere kan gemme sig?

streg

Anmeldelse

Jeg er blevet kæmpe fan af Jennifer Armentrout, og hendes måde at skrive på, der bare får mig til at forsvinde ind i bogens verden. Før jeg fik set mig om, var jeg færdig med bogen, og klokken var efterhånden mange. Men det er det hun kan – hun kan få mig til at glemme tid og sted, mens jeg befinder mig i det univers, der er i hendes bøger.

Det her er også en af mine favoritbøger, fordi jeg også kan relatere til den på mange måder, da jeg selv har en storebror, der i hvert fald førhen i tiden, kunne være meget overbeskyttende, ligesom Cam er overfor Teresa. Derudover kan jeg bare rigtig godt lide Teresa, som kæmper for det, hun vil have, og samtidig står overfor nogle virkelig hårde situationer, hvor jeg selv kommer til at lide med hende, da jeg simpelthen synes det er uretfærdigt, at hun har så meget modgang.

Men så kommer Jase ind i hendes liv, og han bliver virkelig helten for hende. Han får hende til at glemme det dårlige, og selvom han ikke altid er til at blive klog på, gør han nogle helt enorme søde ting for hende, og formår samtidig at få smilet frem hos mig. Han er ret så fantastisk, hvis jeg selv skal sige det.

Jeg kunne faktisk mere eller mindre huske hele bogens handling, efter at have læst den på engelsk, men det gjorde mig ikke noget. Det gør det bare endnu mere klart, hvor stærk en historie, Teresa og Jase har, når den har gjort så dybt et indtryk på mig.

Det bliver vildt fedt, at vende tilbage til universet i den næste bog, og jeg kan næsten ikke vente! Den kommer til at handle om Calla, som man også møder i ’Bliv hos mig’. Du kan godt begynde at glæde dig, og hvis du endnu ikke har læst denne, så se at komme i gang – du vil ikke fortryde det!

streg

AM DUO

Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code