“Blodbæst” af Lene Dybdahl

Blodbæst

Original titel: Skyriel
Forfatter: Lene Dybdahl
Serie: Ovanienprofetierne
Genre: Ungdomsroman, fantasy
Sider: 468
Forlag: Tellerup
Udkom: 21. oktober 2017

 

 

 


Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret.

Jeg synes ’Blodbæst’ rummer en masse fede elementer, især når man tænker på universet. Dog følte jeg desværre, at jeg manglede et eller andet.

streg

Resumé

Skyriel vil gerne flygte så hurtigt så muligt, men det kan ikke lade sig gøre med Alainons sygdom, samt han lader sig ikke helt overtale. Derudover finder de ud af der er en dusør på Alainon, da de bliver opsøgt af en snigskytte. Der er nemlig et kapløb om at nå ham først. Men Skyriel bliver meget overrasket over, at finde ud af, hvem der i virkeligheden har opsøgt dem. Samtidig med viser det andet himmelvarsel, og hun må nu følge sin skæbne for at finde blodets profeti.

streg

Anmeldelse

Jeg kan rigtig godt lide universet, som vi er blev præsenteret for i ’Skyriel’. Man kan ikke undgå at blive fanget af det hele. Nogle gange havde jeg dog svært ved helt at forestille mig verdenen, men det gjorde som udgangspunkt ikke noget for mig. Men grunden til, at jeg havde svært ved det, er fordi vi bevæger os meget rundt i verden, og da vi ikke kun følger en person hele tiden, men mange forskellige, som jeg nogle gange ikke helt følte var så relevante. På et tidspunkt kommer det sikkert til at blive relevant, men det var noget jeg følte nedsatte spændingen i bogen.

Jeg kan fortsat godt lide Skyriel. Hun har ben i næsen, men jeg kunne måske godt tænke mig. at komme en tand tættere på hendes følelser, på en eller anden følte jeg, at vi kom for let hen over det, når man tænker på hvad det er hun gennemgår, især til sidst med de mange ting, som hun bliver konfronteret med. Jeg kan godt forstå at hun er en hård negl og kan klare mange ting selv, og det synes jeg faktisk er meget fedt omkring hende, at man får denne karakter, som jeg ikke møder så tit. Men jeg kunne måske godt bruge noget sårbarhed på en eller andet måde.

Hvis jeg helt selv skulle vælge, ville jeg gerne snart opleve noget kærlighed til en anden part for hende. Dette tror jeg kunne være en god ting for hende og ville være med til at få sat mere fut i spændingen og historien. Det er ikke fordi at ’Blodbæst’ ikke var spændende, fordi der sker faktisk en masse ting, og det at vi skifter meget mellem forskellige personer, uden den helt store røde tråd, øger også til spændingsniveauet.

Jeg glæder mig dog til at læse videre i serie, og se hvad der kommer til at ske, og hvad ’Ovanieprofetierne’ egentligt helt kommer til at betyde. Kan man godt lide en god fantasybog, hvor der sker en masse, men på samme tid er letlæselig, synes jeg man skal tage fat i serien om Skyriel.

streg

j

Skrevet af Marie Lorentzen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code