“Blodets bånd 4 – Overgange” af Amanda Hocking

Overgange

Original titel: My Blood Approves 4 – Wisdom
Forfatter: Amanda Hocking
Oversat af: Lisbeth Kjær Simonsen
Udgivelsesdato: 25. oktober 2013
Sidetal: 320
Forlag: Carlsen

DUO stjerner 4

 

 

 

 

’Overgange’ fortsætter i samme spor som ’Blodstier’ efterlod os i, og byder både på frustrationer, men ikke mindst også kæmpe overraskelser og afsløringer, jeg aldrig havde set komme!


streg

Resumé

Mens Alice er blevet forenet med Jack, er resten af familien nu ved at gå i opløsning. Alices bedsteveninde Jane bliver brutalt myrdet, og dette efterlader Alice i dyb sorg, og derfor søger hun nu hævn. Men jo mere hun graver, jo mere begynder hun at tvivle på, hvem hun egentlig kan stole på, og hvem hendes sande venner er. Og samtidig ruger spørgsmålet om, hvad hun vil bruge sin evighed på, og det er et spørgsmål, som hun har svært ved at finde svar på.

streg

Anmeldelse

Jeg vil gerne først og fremmest dele min begejstring for forsideillustrationerne i ’Blodets bånd’-serien, hvor hvis man kigger længe nok, hele tiden opdager nye ting på billedet. Det er næsten som at læse en bog – jo tættere på man kommer, jo mere ser man. Bøgerne er også rigtig flotte og tilpas i tykkelse, når man tænker på, at det er letlæselige bøger.

Jeg bliver dog til tider rigtig frustreret over vores hovedperson, Alice, som jeg indimellem synes er meget naiv og bedrevidende på samme tid. Hun mener, at hun bare kan sætte sit eget liv og Milos kæreste, Bobby, på spil uden at informere deres familie og nærmeste om de farer de begiver sig ud på. På den anden side, er der også ting som har undret mig i de foregående bøger, som jeg nu har fået svar på. Jeg havde dog egentlig bare tænkt, at grunden til at Alice og Milo havde så nemt ved at klare sig som vampyrer, var fordi de havde tilbragt tid sammen med vampyrer inden forvandlingen.

Alice og Jacks forhold er på en stor rutsjebane tur i ’Overgange’, og må virkelig kæmpe for at få forholdet til at fungere mellem dem. Alice har det nemlig svært med at finde ud af, hvad hun skal bruge evigheden på, og føler sig meget låst, og at hun har mistet noget af sig selv, ved at blive en vampyr. Samtidig er der hele spørgsmålet om, hvad der skete med Jane, da hun blev myrdet, og hvem der gjorde det og hvorfor. Derfor har Alice virkelig også følelserne ude på tøjet i denne bog, mens hun samtidig lukker sig indeni sig selv, hvor Jack hele tiden må kæmpe, for at få hende til at åbne sig, og på den måde hjælpe hende. Derfor er der også flere gange gennem ’Overgange’ hvor jeg nærmest er overbevidst om, at Peter og Alice finder sammen, men hvordan det hele ender, vil jeg ikke røbe.

Der er endnu ikke kommet en dato for den femte bog i serien, og den er heller ikke skrevet endnu på engelsk. Dette skyldes at forfatteren, Amanda Hocking, har svært ved at få lavet den afslutning, som hun synes karakterne fortjener. Jeg håber dog at det sker en dag, men som det ser ud lige nu, må jeg desværre skuffe jer, da det ikke ser ud til at ske foreløbig. Men så kan du altid læse ’Blodets bånd’-serien igen til den tid, og indtil er der en masse andre bøger at vælge imellem.

streg

AM DUO
Skrevet af Anne Mette Bach Jeppesen


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

AlphaOmega Captcha Classica  –  Enter Security Code